Aarup.dk mangler hænder

Mediet Aarup.dk har udfordringer og står midt i et vadested, hvor vi prøver at se på, hvordan fremtiden ser ud for vores medie.

Arbejdet på mediet
Det er indtil nu den samme lille gruppe, der har udført alt arbejde i 10 år. Gennem de sidste 9 år har mediet leveret ca. 400 artikler om året samt masser af kalenderoplysninger vedr. alle mulige begivenheder inden for vores postnummer. Det kræver meget arbejde af hidtil ret få mennesker.

Ændret mediebillede
Mediebilledet har også ændret sig, og det er derfor nu tid til at overveje, om der inden for den tidligere Aarup Kommune er brug for en fælles nyhedsplatform og nyhedskalender (?).

Ønske om flere frivillige til artikelskrivning og hjemmesidearbejde
For at kunne fortsætte arbejdet er det nødvendigt med flere nye kræfter til det daglige arbejde. Og her gælder det både IT-funktioner, kalenderjustering og artikelskrivning. Vi vejleder gerne nye folk. En sidegevinst kan være nyttig medietræning/god erhvervserfaring.

Henvendelser ses gerne – og kom til generalforsamling 23./3.
Hvis du ønsker at bidrage inden for ovennævnte arbejdsområder er du velkommen til at henvende dig til flg. mail: – og/eller komme til vores generalforsamling, som er:
Torsdag den 23. marts kl. 19.30 – sted Galleriet, Industrien, Bredgade 73 – 75.

Kontakt:
Man kan også henvende sig direkte til flg.:

Henrich Svendsen, – tlf. 61147338

Hans Walmar, – tlf. 61776443

Med venlig hilsen
Bestyrelsen for mediet Aarup.dk

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.