Padesø Kirke
I 1936 udkom Achton Friis’ store værk ”Danmarks store Øer”.
Her beskriver han bl.a. de naturskønne områder ved Frøbjerg og ved Brende Å. Men han kommer også ind på strækningen mellem Padesø Kirke og Gribsvad.
Ruten starter ved Padesø Kirke og den lille skovomkransede så tæt på kirken. Her mødte Achton Friis den ene overraskelse efter den anden i et helt lille alpelandskab, fra hvis toppe, der var udsigt til Lillebælt og Tybrind Vig – og med små lunde og dybe dale i forgrunden. Og bag disen ved Lillebælt sås i baggrunden Jyllands høje kyster, konstaterede Achton Friis omkring 1935.
Mod nordvest kunne han se Båring Bakke med den karakteristiske trægruppe, der virker over land og by som et sømærke.
Padesø – områdekort (1954)
Dette landskab fortsatte til hans fryd ned mod Gribsvad, hvor man bl.a. passerede Gribsvad Kro, Gribsvad Planteskole (fra 1935) og datidens lille erhvervscenter i øvrigt nede ved krydset ved hovedvejen og den nuværende Gl. Bogensevej, der dengang var forbindelsesvej mellem Aarup og Bogense – det var før motorvejens tid. Vejen fortsatte mod Aarup lige over for kroen – før motorvejens tid.
Og forfatteren tilføjede dengang:
”Dette landskab, som fortsættes langt forbi Aarup, er et af de allersmukkeste på Fyn”.
Hovedvej A1 med Gribsvad Kro og Korsgården (1954)
Gribsvad-krydset midt i 1900-tallet
Før motorvejen kom til området i perioden 1968-1971, kørte man ad Gl. Bogensevej for at komme til Nordfyn, og man kørte lige over krydset for at komme til Erholm-alleen og Aarup.
Ved krydset var der dengang en del erhverv repræsenteret. Nærmest krydset og op ad Gl. Bogensevej lå først en sadelmager (1), der også var biavler, så malermester Rasmus Hestehauge (2), der også var sognerådsformand, og derefter en tømrermester (3). Få meter vest for sadelmageren (1) lå der en virksomhed (4) med både ishus, hjemmeslagter og lillebil.
Øst for krydset og nord for hovedvejen lå først Korsgården (9), der var købmandsgård indtil midt i 1920’erne, og nogle meter længere mod øst lå den kendte Gribsvad Kro (10).
Områdekort ved Gribsvad Kro (1954) – find tallene i teksten
Syd og vest for krydset lå en mekaniker (5), krodammen (6) og Gribsvad Planteskole (7). Nogle meter nede ad vejen mod Erholm og Aarup boede murermester Niels Møller (8), der blev selvstændig i 1927 og bl.a. var med til at ombygge og udvide Gribsvad Kro (10).
H.W.
Åbent spørgsmål:
Er der siden dengang mest vundet eller tabt på landskabsfronten? Skriv gerne din kommentar til . Så vil vi bringe nogle af de vigtigste synspunkter.
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.
