Podekorps Assens rykker ud

34 ledige har sagt ja til at blive en del af Assens Kommunes Podekorps, som skal løfte en stor del af kommunens opgave i forbindelse med den nationale teststrategi.

Jobansøgninger og CV-skrivning er nu skiftet ud med vatpinde og værnemidler for 26-årige Freja Plesner SimonsenJobansøgninger og CV-skrivning er nu skiftet ud med vatpinde og værnemidler for 26-årige Freja Plesner Simonsen. Hun er nemlig en af de første, som er blevet uddannet som poder i Assens Kommune. Nu går hverdagen i stedet med at køre ud til folkeskoler, friskoler og private skoler for at pode lærere, pædagoger, pedeller og rengøringspersonale for corona.

”Jeg fik en opringning fra jobcenteret, hvor de spurgte, om det kunne være noget for mig. Det takkede jeg hurtigt ja til, da jeg synes, det var en vigtig opgave, og jeg følte jeg kunne gøre en forskel her”, fortæller Freja Plesner Simonsen.

Ledige tager samfundsansvar

Lige nu er der 4 teams bestående af 10 podere, som kører ud på skolerne og laver kviktests. Derudover har vi uddannet omkring 25 ledige mere, som kommunen kan ansætte i det øjeblik, hvor der bliver lukket op for de ældste skolebørn.

”Vi har haft utroligt mange ledige, som har grebet muligheden, og som har ønsket at hjælpe her. Og det er jo fantastisk at se, at de har sagt så hurtigt ja tak, når vi har ringet til dem”, siger Hanne Kondrup, daglig leder af podekorps Assens.

Freja Plesner Simonsen er nyuddannet salgsassistent, og hun er glad for at have fået en mulighed for at komme i gang igen:

”Jobsøgningen under coronatiden har været meget svær, når butikkerne har haft lukket. Så det at komme ud og lave noget og føle, jeg gør en forskel, er mega dejligt.”, siger hun.

Børnenes ve og vel vægtes højt

Freja Plesner Simonsen og de 9 andre podere, som lige nu er i gang, tester personalet på skolerne. Men når børnene fra 5. klasse og op efter kommer tilbage i skole, så skal kommunen også tilbyde børnene tests to gange om ugen. Og her har kommunen sørget for, at der er blevet uddannet podningspersonale, som er vant til at have med børn, at gøre:

”Der er forskel på, hvordan man håndterer voksne og børn. Vi har lagt vægt på, at alle de ledige, der fremover skal pode børn, skal have en baggrund som pædagog eller andet, der gør, at de er vant til at arbejde med børn. Det er meget vigtigt for os, at børnene får en god oplevelse, når de bliver testet, når de kommer tilbage til skolen.”, siger Hanne Kondrup.

Alle poderne er indtil videre blevet ansat på 28 timer om ugen.

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på eller indtaste den på nyhed

 

Bogmærk Permalink.