Det sker i 5560 Aarup – Februar / marts 2023

Guidet fælleslæsning på biblioteket

Aarup Bibliotek inviterer til guidet fælleslæsning én gang om ugen i 3 uger – onsdag eftermiddag den 1. marts kl. 15 til ca. 16.30. Guidet fælleslæsning handler om i en læsegruppe på 5 – 8 deltagere og en læseguide.at lytte til en kort fortælling og derefter dele sine tanker med andre. Læs mere om arrangementet på bibliotekets hjemmeside.

Galleriet i marts

Helle Birck Mikkelsen og Ilona Nygård udstiller i Galleriet i marts måned, og der er fernisering torsdag den 2. marts kl. 17. Udstillingen kan ses til lørdag d. 1. april. Læs mere om udstillingen på Aarup.dk.

Aarup Bio

Fra torsdag den 23. februar til onsdag den 1. marts er det filmen “Meter i sekundet”, der er på lærredet i biografsalen. Filmen følger Marie, der lidt modvilligt må flytte, da hendes livs kærlighed får en stilling på Velling Højskole. Mødet med den vestjyske by er et kulturchok for Marie, man da hun begynder at lytte mere, end hun taler, lærer hun, at Velling måske netop er stedet for hende. Læs mere om filmen og spilletider på biografens hjemmeside.

Fra torsdag den 2.  til onsdag den 8. marts viser biografen filmen ” The Banshees of Inisherin”, der finder sted på en lille irsk ø, hvor to livslange kammerater står i en ubekvem situation, eftersom en af dem ikke længere ønsker at være venner. Læs mere om filmen og spilletider på biografens hjemmeside.

I weekenden den 4. til 5. marts bliver der fest i biografsalen, når ”Folk og Røvere I Kardemomme by” toner frem på lærredet. Røverne bor lige uden for den fredelige Kardemomme By, og når de har brug for noget, sniger de sig bare ind til byen og stjæler det. Læs mere om filmen og spilletider på biografens hjemmeside.

Fra torsdag den 9. til onsdag den 15. marts viser biografen filmen ”Kysset”, der udspiller sig i 1913, hvor en verdenskrig truer freden i Europa. Den noble og pligtopfyldende Anton Abildgaard, der er ved at blive officer, inviteres til bal hos den lokale Baron Løvenskjold. Det bliver en skæbnesvanger aften for den unge mand. Læs mere om filmen og spilletider på biografens hjemmeside.

Fra fredag den 17. til tirsdag den 21. marts er det filmen ” Empire of Light”, som biografen viser. Filmen er et romantisk drama, som fokuserer på en kærlighedshistorie, der udspiller sig omkring en biograf i en engelsk havneby i 1980’erne. Læs mere om filmen og spilletider på biografens hjemmeside.

Børnefilmklub på Industrien

Spor 2, der er film for børn i 3. – 6. klasse, kan onsdag den 1. marts kl. 16 se filmen “Skolen med magiske dyr”. Læs mere om filmen for spor 2 på biografens hjemmeside. 

Læs også mere om Børnefilmklubben og billetter på biografens hjemmeside.

Koncerter

Lørdag den 4. marts kl. 20 er det skotsk folkrock, der fylder biografsalen, når gruppen Mànran gæster Kulturhuset Industrien. Deres musik bliver fremført med en blanding af traditionelle og moderne instrumenter og sange på gælisk og engelsk. Læs mere om arrangementet på Musik på Industriens hjemmeside.

Lørdag den 11. marts kl. 20 er det Loveless Blue Jazz Quintet, som spiller i Kulturhuset Industrien. Bandet spiller et repertoiret af kendte og mindre kendte jazz standards, spirituals og gospel med et autentisk bud på jazz og et umiskendeligt strejf af blues. Læs mere om arrangementet og billetsalg på Musik På Industriens hjemmeside.

Torsdag den 16. marts kl. 20 er der koncert med Steen Jørgensen og Marina Botes i Kulturhuset Industrien. Jørgensen/Botes er lyden af et excentrisk møde omkring klaveret, hvor de dansksprogede sange er opstået.  Læs mere om arrangementet og billetsalg på Musik På Industriens hjemmeside.

Generalforsamlinger og årsmøder

Aarup Lokalhistoriske Forening holder generalforsamling mandag den 27. februar kl. 19. Det foregår i Galleriet i Kulturhuset Industrien. Efter selve generalforsamlingen og kaffen fortæller tidligere landbetjent i Aarup Karl Møller Jensen om sit virke gennem 24 år i Aarup og omegn. Læs mere om arrangementet på Aarup.dk.

Musik På Industrien afholder generalforsamling mandag, den 13. marts kl. 19 i Galleriet på Industrien.

Aarup Foredragsforening afholder generalforsamling onsdag den 22. marts kl. 18.00. Efterfølgende er der foredrag.

Aarup.dk afholder generalforsamling torsdag den 23. marts kl. 19.30 i Galleriet på Industrien.

Aarup lokalråd afholder sit ordinære årsmøde tirsdag den 28. marts kl. 19.00 i biografsalen.

Teater

Vestfyns teater inviterer fredag den 10. marts kl. 20 til Halfdan Rasmussen-kabaretten ” Livet er en morgengave” i Kulturhuset Industrien. Læs mere om forestillingen på Vestfyns Teaters hjemmeside. / Forestillingen er udsolgt.

Foredrag

Industriens Foredragsforening inviterer til foredrag om demokratiske krisetegn i Storbritannien, særligt efter 2015. Foredragsholder er Casper Sylvest, som er lektor på SDU. Læs mere om arrangementet på foredragsforeningens hjemmeside.

Annie Gaardsted Frandsen

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.