Det er sidste chance for at se året forestilling ”Grease” på Frøbjerg Bavnehøj. De sidste forestillinger er fredag den 19. august kl. 20 samt lørdag den 20. august kl. 15 (ekstraforestilling) og kl. 20. Læs mere om forestillingen og blltter på Frøbjerg Festspils hjemmeside. https://www.frobjerg.dk/
Herregårdenes dag
Erholm Gods deltager sammen med over 35 andre slotte og herregårde i hele landet i Herregårdenes dag den 21. august. I tidsrummet kl. 10-15 vil der være forskellige aktiviteter, bl.a. vil godsejer Jan Cederfeld kl. 11.00 og kl. 13.00 lave rundvisning i Erholms engelske landskabelige park anlagt 1850-55. Ale aktiviteter sker med udgangspunkt ved Erholm Fødevaremarked. Læs mere om arrangementet på Aarup.dk.
Høstfest på Erholm
Lørdag den 20. august er der frist for t købe billetter til høstfesten på Erholm den 27. august fra kl. 17-22. Der er lagt op til en rigtig traditionel høstfest i den tidligere stald på Karen Borchenfeldtsvej 2, hvor Fyns Gourmetkød byder på helstegt pattegris og hvor Bakii cakes sørger for lækre tapas cheesecakes til kaffen. Læs mere om arrangementet på Erholm Gods´ hjemmeside.
Møde om fjernvarme i Aarup og omegn
Assens Fjernvarme afholder borgermøde mandag den 22. august kl. 19 i Fritidscenteret. Her vil de bl.a orientere om udrulning og priser.
Konfirmandindskrivning
Der er mulighed for konfirmandindskrivning i Orte Kirke søndag den 21. august kl. 19.30. Der startes med en gudstjeneste og derefter er der juice, kage og indskrivning.
Kræmmermarked
I weekenden den 27. til 28. august er der Fyns hyggeligste kræmmermarked i den gamle hal i Aarup. Begge dage fra kl. 10-15. Læs mere i Aarupkalenderen.
Aarup Bio
Fra torsdag den 18. til onsdag den 24. august er det filmen ”Resten af livet”, som er på programmet i biografen. Filmen udspiller sig i Sønderjylland og er et livsbekræftende familiedrama om Egon og Maren der mister deres voksne søn og sammen med deres tilbageblevne voksne datter, Line, skal forsøge at finde tilbage til livet igen. Filmen handler om hvordan livet med ét slag kan blive forandret for altid. Og om hvordan dette ikke kun påvirker det enkelte familiemedlem, men også selve familierelationen. Læs mere om filmen og spilletider på biografforeningens hjemmeside.
Biografen runder august af med filmen ”Alle for fire” – fra torsdag den 25. til onsdag den 31. Alt ånder fred og idyl hos brødrene Timo og Ralf, der hænger ud med deres gamle ven Martin. Timo og Ralfs små kup kører som smurt – lige indtil den dag Timo opdager, at kærsten Lonnies fremtidsplaner ikke involverer ham længere! Timo får nu brug for alle kneb – og i særdeleshed Ralf og Martin, hvis han skal vinde Lonnie tilbage. Det bliver deres mest dumdristige kup nogensinde. Læs mere om filmen og spilletider på biografforeningens hjemmeside.
Galleriet
I august udstiller Tove Ketil Lenger malerier og Jane Pedersen smykker og skulpturer. Tove Ketil Lenger maler akvarel fordi hun holder af farvernes transparens. Ofte maler hun nærbilleder af planter, “planteportrætter”, fordi hun fascineres af planteverdenens utrolige mangfoldighed i former og farver, lys og skygger, linjer og mønstre, strukturer og teksturer.
Jane er autodidakt. Hun har arbejdet med skulpturer i mange år, naturalistiske eller stiliserede figurer i bronze, ler, gips eller ståltråd. Senere er Jane begyndt at arbejde med smykker. Støbning i sølv eller bronze af f.eks. en kogle, en skive af et æble eller en syrisk rose fra sin have. Arbejdet har derefter bevæget sig til også at omfatte smedning i sølv og bronze, samt arbejde med halvædelsten og rav. Udstillingen kan ses indtil lørdag d. 27. august i bibliotekets åbningstid. Kulturhuset Industrien, Bredgade 73, Aarup
God fornøjelse!
Annie Gaardsted Frandsen
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.