Personale ved Aarup Sygehus 1921
Når vi i nutiden er ramt af covid 19, så er det måske værd at kigge lidt på perioden 1918-1920, hvor vi også havde en pandemi. Den spanske syge betød på verdensplan, at 50 – 100 mio. mennesker døde. Det var i perioden lige i slutningen af 1. verdenskrig – og i tiden lige efter, så mange har måske også været ramt af sult, udmattelse og andre sygdomme i højere grad end normalt – og som følge af krigens hærgen.
Ifølge flere danske medier og historikere døde 14.000 – 15.000 danskere af sygdommen i perioden. I Danmark hærgede sygdommen mest i 1918 og 1919 – med en opblussen i 1920 – og måske var der enkelte tilfælde senere.
Aviserne omtalte selvfølgelig ofte denne sygdom i spalterne, men på den tid kendte man ikke fænomenet virus som sygdomsspreder – det blev først beskrevet og kortlagt i 1933.
Ifølge nogle læger var det det ”uklart, hvilken bacille der var årsag til sygdommen” (7. februar 1920).
I juli 1918 kunne aviserne i Aarup-området fortælle, at sygdommen i stigende grad kunne forventes til Vestfyn, og samtidig bredte den sig kraftigt i København. Man kunne også læse, at det især gik ud over lungerne, og at det gerne gik helt galt, hvis folk også fik lungebetændelse.
Få uger før 1. verdenskrig sluttede (11. nov. 1918), skrev aviserne, at sygdommen nu havde kraftigt fat i provinsen. Det betød bl.a., at mange foreninger var hårdt ramt, og i Aalborg blev en hel familie med forældre og børn udslettet af denne farlige sygdom. I øvrigt ramte sygdommen ikke mindst mange børn og yngre mennesker op til 45 år. Så her var den nok anderledes.
Sygehuspersonale med to små patienter – ca. 1921
Aarup under den spanske syge
To uger efter 1. verdenskrigs slutning var læger og sygeplejersker i Aarup hårdt ramt af den spanske syge. Den ramte alle sygeplejersker i lokalområdet (Aarup og omegn) og desuden læge Møller. Denne tilkaldte så en vikar pga. den pressede situation, men så blev også han ramt.
Kun doktor Balle holdt skansen, så han var ganske alene om at klare alle sygdomsfaglige opgaver i lægekredsen.
I øvrigt døde i perioden 1% af de 3.000 danske sygeplejersker, der var tilknyttet Dansk Sygeplejeråd, af den spanske syge.
Spredte træk om sygdom og sundhed før og efter den spanske syge – i kronologisk rækkefølge
1872: Læge Carstens flyttede fra Gribsvad til Aarup, hvor han fortsatte med enspænderbefordring
1912 og 1913: Sygestuerne i Aarup fik 500 og 200 kr. af amtet
1914: Aarup fik sit sygehus
Okt. 1914: Flere tilfælde af tyfus nær Aarup pga. det dårlige brøndvand
1916: Læge Balle fik en bil i jubilæumsgave af lokalbefolkningen
1917: Læge Balle fik stjålet sin motorcykel, lige før han skulle på sygebesøg. Så var det godt, at han også havde fået bil, men han foretrak åbenbart det tohjulede motorkøretøj.
- juli 1918: ”Sygdommen forventes i stigende grad til Vestfyn”
- oktober 1918: Den spanske syge har kraftigt fat i provinsen – og 4.000 er smittet i København.
Marts 1919: Strib Skole blev lukket
Marts 1919: Mange børn døde på Vestfyn – og mange børnefamilier var hårdt ramt
- marts 1919: Mange vestfynske foreninger blev ramt af sygdommen – og lukket
Sept. 1919: Frk. Sofie Petersen forlod sin stilling som sygeplejerske og blev afløst af frk. Christoffersen
Okt. 1919: ”Den australske syge” – en hjernebetændelse – hærgede også, måske var det meningitis
- okt. 1919: 20 mio. ofre på verdensplan i løbet af 14 måneder
- januar 1920: ”Hvis sygdommen genopstår, vil forlystelser på Vestfyn, herunder Aarup, straks blive forbudt igen”, meddelte flere lokale medier.
- februar 1920: 1.000 aktuelle tilfælde af den spanske syge i Odense
- februar 1920: Mange nye tilfælde i København – og især også i Sydvestjylland
- april – 1920: I Aarup og Middelfart er forbuddet mod dans ophævet igen – det havde varet længe.
- juni 1920: Skydebjerg Sogns Sygekasse holdt fest i Møllegårdsskoven med koncert, tombola og restaurant – samt bal kl. 19-24. Det var åbenbart nødvendigt med en kapitalindsprøjtning pga. af de ekstra udgifter, der ud over den spanske syge bl.a. også skyldtes store pris- og lønstigninger.
- juli – 1920: Læge Balle blev 70 år
- december 1920: Den spanske syge på retur – ifølge flere lokale aviser
- januar 1922: Stadig enkelte tilfælde på Fyn – i hvert fald ifølge Middelfart Avis/Aarup Avis, der havde Julius Eilersgaard som redaktør. Han boede i mange år i huset Bredgade 3.
10, januar 1922: Advarsel i aviserne: ”Ingen må sove sammen med den syge, og kun sygeplejersken må komme på besøg. Den syge må have egne spiseredskaber, og de skal koges efter endt brug. Desuden skal sygeplejersken have maske for munden”.
Kilder:
Bl.a. Middelfart Venstreblad, Aarup Venstreblad, Assens Amts Avis, Middelfart Avis, Aarup Avis og bogen om Aarup 1860 – 1980 & Erholm 1720–2020 – udkommet i foråret 2020.
Skrevet af Hans Walmar for Aarup lokalhistoriske Arkiv.
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.
