Borgerservice i Aarup 2019

Den rullende borgerservice holder nu på 3. år på MENY’s parkeringsplads onsdage i lige uger fra kl. 12.30 – 14.30.

Der er et godt og stabilt fremmøde fra 20 – 25 lokale borgere, og alle udtrykker tilfredshed med ordningen.

Typiske opgaver
Mange kommer for at få kørekort og pas, mens andre ønsker at få et nyt nem-id-kort. Man kan også få hjælp vedrørende årsopgørelser og evt. andre skatteproblemer, men så skal man have sit nem-id-kort med., og generelt kan alle aldersklasser få hjælp på stedet, fortæller de meget hjælpsomme folk fra kommunen.

Borgerne kommer med en meget bred vifte at spørgsmål, det kan fx være flytning, indrejse, lægeskifte, blåt sygesikringsbevis, helbredstillæg m.v., til gengæld kan personalet i bussen ikke formidle kontanthjælp, og der kan være sager, som henvises til rådhuset i Assens, der også kan kontaktes på tlf. 64747474, og i øvrigt kan man læse mere om ordningen på www.assens.dk .

Alle undersøgelser viser stor tilfredshed med den mobile borgerservice, så meget tyder på, at den bliver en helt varig ordning til glæde for lokalbefolkningen.

H.W.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.