Årsmøde i Aarup.dk

Mediet Aarup.dk, der opererer inden for postnummer 5560 Aarup, har holdt årsmøde på Industrien. Efter en gennemgang af med annoncer, artikler, kalender og artikler kunne formanden Henrich Svendsen fortælle, at der siden starten i efteråret 2014 har været bragt 752 artikler (pr. 23./3.), og at der havde været ca. 300 artikler i 2016. Mediet tilstræber at bringe artikler fra alle hjørner af postnummer 5560 Aarup. Enkelte relevante artikler er oversat til engelsk, tysk og fransk af hensyn til turister og andre interesserede.

Rekordvisning
Nogle hundreder går hver dag ind og læser direkte på www.aarup.dk , men på face book er den gennemsnitlige visning på ca. 1.500 pr artikel, mens den absolutte rekord i visninger var artiklen om Marcussen Sport og deres nye butik. Den fik hele 26.000 visninger, det er ca. 8 gange Aarups indbyggertal.

Regnskab og valg
Regnskabet blev gennemgået af kasserer Leif Rasmussen, og det viste et pænt overskud.

Til bestyrelsen blev Leif Rasmussen og Annie Frandsen genvalgt for 2 år, mens Henrich Svendsen, Martin Juhl Nielsen og Hans Walmar er på valg i 2018.

Suppleant Ole Nygaard, revisor Dan Gørtz.

Bestyrelsen fortsætter uændret med Henrich Svendsen som formand, Martin Juhl Nielsen som næstformand, Leif Rasmussen som kasserer og Hans W. som sekretær.

H.W.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.