Hvis man vil gå fra Aarup til Erholm, kan man fx starte på Stationsvej længst mod øst. Her lå den tidligere Aarup Station (1) fra 1865 og frem til 1990’erne, inden den blev rykket til den nuværende placering (2), hvor Stationsvej og Bredgade mødes.
Bygninger på Stationsvej
Inden man når hen til denne nyere station, har man på venstre side posthuset (3) fra 1911 (posthuset lå inden da i Bredgade) og den tidligere gæstgivergård (4). Den blev senere til Aarups første brugs, der i 1914 først lå i den gul-brune bygning (5) på nordsiden af skinnerne. Den kunne dog allerede året efter flytte over skinnerne til gæstgiverbygningen, der nu blev til brugs, efter at hotellet flyttede til den nuværende placering, Bredgade 10. I dag er der lejligheder i den gamle gæstgivergård.
Bygningen for den første brugs var imidlertid købmandsgård (5) helt fra 1865, da jernbanen kom i drift. Og ved siden af den lå også en tidlig lægebolig, malteri og lager.
Tennisbaner, sygehus og ”Postholdergården”
Når man går mod vest hen ad Åvej, følger man den 28 km lange Brende Å, indtil man svinger ind gennem viadukten (8). Lige før dette sving er der en bro over åen (ind til ”Anlægget”) (7), og her lidt fremme efter det gule hus (Åvej 3) lå fra 1913 Aarups første tennisbaner (6) på den smalle strimmel jord mellem banen og åen. Disse tennisbaner var anlagt af cricketklubben, der havde stor betydning i Aarups første år.
Så snart man er drejet gennem viadukten, ser man på venstre hånd det tidligere sygehus fra 1914 (9). For enden af Vandværksvej kan man enten dreje ind til den gamle købmandsgård (5), anlagt i sommeren 1865 af Erholms ejere, eller ned ad Gl. Aarup (10). I denne oprindelige Aarup-bebyggelse lå der et stykke nede på højre hånd, dvs. på åsiden, et helt oprindeligt postindleveringssted, senere efter genopførelsen på Frilandsmuseet blev det kaldt Aarup-huset. Før 1927, da det blev pillet ned for at blive genopført, var betegnelsen ”Postholdergaarden”, og ejeren havde også postrute med hestevogn til Bogense.
Op ad Erholmvej
Lidt længere fremme på venstre hånd ligger i dag i nr. 16 ”Fyns Pumpe- og Brøndservice”(11), mens adressen lige efter 2. verdenskrig var benyttet af Erholm Savværk (11) – der var jo så mange små savværker på den tid.
Nu fortsætter man mod Erholm, og ca. midtvejs på højre hånd ligger ”Pariserskoven” (12), der i Aarups tidlige historie blev brugt til folkefester. Således var der både i 1873 og i 1876 folkefester med kulørte lamper, flag, æresport og op til 600 deltagere, der hver betalte 30 øre i entré.
Erholm og nære omgivelser
Når man kommer til svinget og gartnerboligen foran Erholms park (13), kan dreje til venstre og komme hen til porten ind til hovedbygningen (højre), der er fra 1850-1854. Man kan også dreje ind på parkeringspladsen (venstre), hvor man kan kigge op til Dorthebjerg Mølle fra 1879 (14). Den skulle erstatte Skydebjerg Vandmølle, der sluttede driften i december 1883, bl.a. pga. manglende vand om sommeren og for meget is om vinteren.
Ved gartnerbygningen (13) lige i svinget kan også dreje til højre og komme hen til smedjen (15), der blev renoveret i 1870’erne, da Erholm fik nye driftsbygninger. I denne smedje arbejdede smeden Marius Petersen fra 1921-1973. Ved disse driftsbygninger på Karen Borchenfeldsvej 2 ligger i dag Erholm Fødevaremarked (16), der holder åbent hver lørdag kl. 10-13. Læs evt. mere på www.erholm.dk .
Ad denne vej kunne man tidligere komme op til Gribsvad Kro, men den passage er nu lukket.
Nyt: Snart kan man også tage den nye cykelsti fra Aarup til Gribsvad eller omvendt.
Læs mere om disse emner i flg. bog:
”Aarup 1860 & Erholm 1720-2020” (316 sider), den sælges på Erholm Fødevaremarked, i Aarup Boghandel (Bog & Idé), på Aarup Lokalarkiv, hos Museum Vestfyn, Assens.
Artiklen skrevet for Aarup lokalhistoriske Arkiv af Hans Walmar
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.
