I Kerte Sognekommune skulle der vælges syv medlemmer til sognerådet. I 1913 begynder de politiske partier at stille op på selvstændige lister. Det er først og fremmest Venstre, der stiller op på en selvstændig liste, idet de Radikale stillede op på en fælles Radikal og husmandsliste. Det mest opsigtsvækkende ved valget i Kerte i 1913 har formentlig været, at der i sognet var kvinder, der ikke bare ville stemme til sognerådsvalget, de ville også vælges. De opstillede en kvindeliste og fik faktisk valgt en repræsentant. I 1917 var der kun politiske lister. To lister repræsenterede det Radikale Venstre, mens der i sognekommunen opstillede hele fire venstrelister.
I 1921 stiller Socialdemokratiet op i Kerte, og herefter, er det – med en enkelt undtagelse – særligt Venstre, men også Socialdemokratiet, der præger stemmesedlerne. Venstre stiller ikke op i 1933. I stedet opstiller en borgerliste, der opnår stor tilslutning. I 1929 og i 1933, hvor det radikale venstre ikke stillede op, havde vælgerne i Kerte mulighed for at stemme på en liste, der repræsenterede husmandsbrug. Efter 2. verdenskrig er det primært borgerlister, der som lokale lister, stiller op til valgene sammen med de politiske partier.
Det Konservative Folkeparti deltog slet ikke ved valgene i Kerte Sognekommune. Der var dog et fjerde landspolitisk parti, der prøvede lykken i Kerte. I 1946 stillede Danmarks Kommunistiske parti op. Det fik 29 stemmer og blev ikke valgt.
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.
