Rørup Nyt oktober 2020

Så er der udkommet et nyt nummer af Rørup Nyt, og bladet redigeres som sædvanligt af Ivan Sørensen, tlf. 64433743 – mail .

Værdien af en mose med arena
Sogneforeningen, som udgiver bladet, er vældig tilfreds med området ved mosen i Grønnemose, idet man nu råder over både bålhytte, en ny multibane, ”Grønnemose Arena”, der allerede har vist sin store værdi som samlingspunkt. Den blev indviet den 22. august.

Men ved et møde medio september kom der nye ideer frem, og det var bl.a. flg.: Minigolfbane, svævebane, krolfbane, petanque og nye beplantninger, så der er nok at tage fat på, mener formand Finn Jørgensen.

Borgerhuset kan fortsat lejes ud til favorable priser – kontakt Ivan Sørensen – se ovenfor.

Cykelsti på vej
Den 22. september blev det taget 1. spadestik til cykelstien fra Gribsvad til Aarup, og den har lokalbefolkningen ønsket i 40 år. Anlægsperioden varer fra nu og frem til forsommeren.

Aktiviteter i lokalområdet
Badminton er i gang – kontakt evt. Tommy tlf. 60701386

Motionspiger søger instruktør: Pigeholdet, der dyrker motion med musik, søger en instruktør – kontakt Hanne 61340303

Musik og sang med Lisbeth Nielsen foregår flg. datoer: 14. oktober, 11. november, 11. december

Julebanko for børn: Holdes 6. december kl. 14 – kontakt Ivan 64433743.

Læs flere nyheder på www.rørup.dk

H.W./Aarup.dk

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.