Halloween-græskar smadret ved Børnehuset Drømmebakken

Kære Aarupborgere!

Mandag den 23. oktober havde vi en forældrekaffedag i Drømmebakken, hvor forældre og børn lavede pynt til børnehaven. Der blev fint både inde og ude og vi havde en superhyggelig dag med stort fremmøde. En morfar til 2 af vores børn havde doneret mange græskarhoveder. Ved alle indgange pyntede de udskårne hoveder, så de var klar til Halloween den 31. oktober.
Men desværre havde legepladsen besøg i week-enden fra 27.-29. oktober af nogen, som ikke bare ville lege, men som ville lave hærværk.

Alle de græskar, som børnene havde lavet, er smadret. ALLE er ødelagt. De er trampet på og kastet med.

Vi håber I vil tale sammen om dette i familierne, så vi i Aarup kan hjælpe hinanden med at passe på vores by.

Hilsen børn og voksne i Børnehuset Drømmebakken.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.