Gå eller løb – og knæk cancer ved Erholm

Lørdag den 26. oktober fra kl. 10.30 indbyder Erholm Fødevaremarked og Hjernetumorforeningen til en 5 km ”walk & run” i Erholmskovene.

Både børn og voksne kan deltage, også hunde i snor, men ruten egner sig ikke til barnevogne. Undervejs er der skattejagt, og deltagerne bliver belønnet med en kildevand, en müslibar og et diplom.

Start og mål ved Erholm Fødevaremarked, Karen Borchenfeldsvej 2, 5560 Aarup.

Pris for deltagelse er 50 kr. Beløbet går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse og Hjernetumorforeningen.

H.W./Aarup.dk

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på eller indtaste den på nyhed

 

Bogmærk Permalink.