Frøbjerg Festspils årsmøde 2021 (2)

For nogle dage siden blev Frøbjerg-koret og Samlingshuset omtalt – her kommer der en omtale af sommerspillet.

Sommerspillet
Bent Bryde Andersen er en af de faste drivkræfter i Frøbjerg Festspil, og han berettede for sommerspillet.

Meget var blevet aflyst på ”Højen” i de sidste 15 måneder, det skete både for sommerspillet i 2020 og for kulturfesten på Frøbjerg i juni 2021 – her skulle Frøbjerg Festspil have haft en hovedrolle.

Lige p.t. arbejder ca. 20 mand med at lave kulisser til ”Midt om Natten”. Samtidig blev der solgt mange julegavekort til festspillet i august 2021.

Der er også en ny hjemmeside på vej, og samtidig er der kommet en fredagsklub, der ordner mange praktiske opgaver, bl.a. for penge fra Møllerens Fond.

Det blev samtidig oplyst, at Carsten Friis var blevet ansat frem til og med 2023.

Forhåbentlig vil der ikke komme nye restriktioner hen i august, når ”Midt om Natten” bliver sluppet løs.

Prøverne foregår lige p.t. i en parkeringskælder i Odense, og samtidig er der planlagt 3 ekstra forestillinger. Der er tænkt på alle mulige sociale bobler til den tid, men det skal nok køre, og der var pr 26./5. solgt ca. 3.300 billetter.

Køb billet på www.frobjerg.dk

H.W./Aarup.dk

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.