Fjernvarme til Aarup

Aarup by får nu en ny mulighed for fjernvarme, idet Assens Fjernvarme tilbyder at levere til en række byer til og med Aarup.

Tilslutningspris
Husstande i Aarup kan blive tilsluttet for 5.000 kr., hvis man melder sig inden 1. marts 2022. Normalprisen for tilslutning er ellers 24.591 kr. Prisen er inkl. 25 meter stikledning fra skel og gælder for enfamilieshuse på op til 300 m2. Desuden er der et områdetillæg på 7 kr. årligt pr m2.

Assens Fjernvarme meddeler, at varmen er 100% CO2-neutral, og man regner normalt med et prisfald på 10% ved overgangen, og desuden er der ingen vedligeholdelse.

En varmtvandsveksler og indvendig ombygning + vedligeholdelse kan fås for en pris på 185 kr. pr. måned, og man slipper for service og reparation – det ordner fjernvarmeselskabet.

Økonomi
Prisen for et standardhus på 130 m2 er ca. 9.700 kr., når man har et forbrug på 18,1 MWh – 910 kr. i områdetillæg. Anlægget fylder ikke mere end et overskab, og der er ingen støj.

Man kan beregne fjernvarmeprisen på www.assensfjernvarme.dk – Aarup og landsbyer.

Man skal dog regne med afkobling fra gas på ca. 8.000 kr., til gengæld regnes der som nævnt med minus 10% i løbende varmeudgifter.

Sådan kommer du med
Man kan komme med ved at udfylde formularen elektronisk på www.assensfjernvarme.dk under menuen ”Aarup og Landsbyer”.

Der bliver gravet rør ind til din ejendom, og alt bliver genetableret uden omkostninger for dig.

Nærmere information
Man kan læse mere i brochuren, der husstandsomdeles i byen, og man kan også gå ind på hjemmesiden – se ovenfor.

På et kontor i Aarup, Bredgade 91, vil der være åbent for spørgsmål den 14. og 21. december kl. 14 – 18.

Mediet Aarup.dk vil følge op på sagen i den kommende tid.

Kontakt
www.assensfjernvarme.dk , – tlf. 64711024
Stejlebjergvej 4. 5610 Assens

H.W./Aarup.dk

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.