Det sker i 5560 Aarup – Oktober 2022

Galleriet

Torben Klostergaard og Anne Østergaard udstiller i september i Galleriet på Industrien. Torben Klostergaard støber skulpturer i bronze og Anne Østergaard maler akvareller med mennesker, dyr og lysets bevægelser.  Udstillingen kan ses i bibliotekets åbningstid frem til den 1. oktober.

I oktober udstiller Mette Folmer og Søren Madsen i Galleriet. Mette Folmer arbejder med glaskunst og Søren Madsen arbejder både med fotografi og maleri. Fernisering er torsdag d. 6. oktober kl. 17 til 18. Udstillingen kan ses indtil lørdag d. 29. oktober, i bibliotekets åbningstid. Kulturhuset Industrien, Bredgade 73, Aarup.

Foredrag

Industriens Foredragsforening inviterer onsdag den 5. oktober  kl. 19 til et rejseforedrag med Troels Beck som guide. Han vil tage tilhørerne på tur gennem bl.a. Jylland, Norge og Spanien.

Lyserød lørdag i Aarup

Aarup Handelsstandsforening står lørdag  den 8. oktober bag en række arrangementer i anledning af “Støt brysterne”- dag. Fra kl. 9.30 til 14 er der lyserød lørdag i Bredgade, og fra kl. 18-ca. 21 er der kvindeaften på Industrien med underholdning, bobler og meget mere. Læs mere om arrangementet i Aarup-Kalenderen.

Plademesse på Industrien

Lørdag d. 8. oktober kl. 10-15 slår Musik På Indusrien for anden gang dørene op til Plademesse på Industrien. Mellem 10 og 11 betales entré i døren på 50 kr.  Efter kl. 11 er arrangementet med gratis entré. Læs mere om arrangementet på Musik På Industriens hjemmeside.

Koncerter

Lørdag den 1. oktober kl. 20 er der dobbeltkoncert på Kulturhuset Industrien, når først “Color, The Blind” og dernæst “The Midnight Special”. Begge med rødder i det jyske. Color, The Blind stiller op som et 5 mands band som består af: Daniel Bæk, Emil Overmark Jensen, Frederik Skourup Søndergaard, Sebastian Gall Hede Krogh og Lasse Hansen. The Midnigth Special består af Kasper Schultz (guitar & vokal), Jakob William Nielsen (guitar & vokal), Klaus Beck Jensen (bas), Jeppe Birkebæk (trommer). Læs mere om koncerten og billetsalg på Musik På Industriens hjemmeside.

Torsdag den 6. oktober kl. 20 er der koncert i Aarup Kirke med Anton Lundsgaard og hans akustiske trio. Læs mere omm koncerten i Aarup-Kalenderen.

Lørdag den 15. oktober kl. 20 spiller Dana Fuchs igen på Kulturhuset Industrien.  Den amerikanske sangerinde fra New York placerer sig musikalsk i naturlig forlængelse af den store soul- og bluestradition. Læs mere om koncerten og billetsalg på Musik På Industriens hjemmeside.

Lørdag den 22. oktober kl. 14 sætter Rosa fra Rouladegade strøm til piskeriset og er klar til at piske en stemning op og forsøde tilværelsen for både børn, voksne og sovedyr –  godt hjulpet af Børnejazzmusikerne Palle og Sille. Det foregår i Den Gamle Aaruphal, Skolegade, i Aarup. Læs mere om arrangementet på Musik På Industriens hjemmeside.

Børnefilmklub på Industrien

Tirsdag den 11. oktober er der børnefilmklub for spor 1 – 0. til 2. klasse. De skal se filmen “Pils eventyr”, der handler om den forældreløse Pil. Pil overlever ved at stjæle mad fra den onde regent Tristains slot, men da hun en dag bliver opdaget, må hun tage på flugt med den klodsede vagt Crobrar og hofnarren Rigolin. Læs mere om filmen på Biografens hjemmeside.

Tirsdag den 1. november kl. 16 er der børnefilmklub for spor 2 – 3. til 6. klasse. De skal se filmen “Lightyear”.  Handlingen foregår i samme univers som Woody, Buzz og resten af drengen Anders’ legetøj fra Toy Story-filmene. I denne film er Buzz Lightyear ankommet til en fremmed planet, der byder på uventede udfordringer for ham og hans medpassagerer. Læs mere om filmen på biografens hjemmeside.

Læs også mere om Børnefilmklubben og billetter på biografens hjemmeside.

Aarup Bio

Fra torsdag den 29. september tll tirsdag den 4. oktober viser biografen filmen “Ticket to Paradise”  Et fraskilt par rejser til Bali, hvor deres datter skal giftes med en mand, hun næsten lige har mødt. Undervejs slår de sig sammen for at forhindre deres datter i at begå samme fejl, som de mener, de begik 25 år tidligere. Læs mere om filmen og spilletider på biografens hjemmeside.

Dernæst fra torsdag den 6. – fredag den 14. oktober er det filmen “Triangle of Sadness”, som kan ses i biografen. Filmen handler om modelparret Carl og Yaya, der strander på en øde ø med en gruppe milliardærer og en rengøringskone. Læs mere om filmen og spilletider på biografens hjemmeside.

I efterårsferien fra søndag den 16. til søndag den 23. oktober viser biografen filmen “Mini Zlatan og Onkel Tommy” . Filmen handler om 8-årige Ella, som elsker fodbold og drømmer om at flytte ind hos sin Onkel Tommy. Men da Tommy en dag får besøg af Steve fra Holland, som viser sig at være hans nye kæreste, beslutter Ella sig for at forsøge af slippe af med Steve, så hun kan få sin bedste ven tilbage. Læs mere om filmen og spilletider på biografens hjemmeside.

Teater for børn og voksne

Vestfyns Teater inviterer onsdag den 12. oktober kl. 19 – 20 til en gammel klassiker i nye klæder: Forestillingen om Pinocchio. Det er Teater Patrasket, der står på scenen, og leverer en vild og visuel forestilling med dukkemagi, fysisk ensemblespil og grum og gakket humor fortalt af klovne i et musikalsk cirkusunivers. Læs mere om forestillingen på Vestfyns Teaters hjemmeside.

Tirsdag den 25. oktober inviterer Vestfyns teater til en forestilling for voksne. Det er Teatret Gruppe 38, som opfører “Himmelsengen”. I forestillingen møder publikum Enkefru Wøbbe, der har levet et rigt liv med alle dem, hun har elsket, men som for længst er døde. Velsignet er det at blive tildelt et langt liv på jord. Forbandet er det, når døden henter de andre én efter én og efterlader den sidste i mindernes land. Læs mere om forestilingen og billetsalg på Vestfyns teaters hjemmeside.

Højtlæsning for voksne

Så er det igen muligt at få en god historie på Aarup Bibliotek. Biblioteket fortsætter nemlig med hyggelig højtlæsning på Aarup Bibliotek hver mandag fra d. 24 oktober til og med d. 5. december (med undtagelse af d. 31. oktober). Arrangementet starter kl. 16 og højtlæsningen varer ca. 40 -45 minutter. Læs mere om arrangementet og tilmelding på bibliotekets hjemmeside.

God fornøjelse!

Annie Gaardsted Frandsen

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.