Covid-19 nyt fra AssensBibliotekerne

Der har i nogen tid været mulighed for at afhente reserverede materialer og læseposer samt aflevere lånte materialer i alle seks afdelinger i AssensBibliotekerne – inden for særlige, begrænsede åbningstider.

Derfor sker der nu ændringer med hensyn afleveringsfrister og frister for afhentning af reserverede materialer. De afleverings- og afhentningsfrister der står på ens lånerstatus er nu gældende, så det er en god idé at tjekke sin status.

Siden nedlukningen før jul er lånte materialer blevet fornyet, og gebyrer er blevet slettet. Fra 6. april vil der løbe gebyr på materialer, der ikke afleveres rettidigt i forhold til afleveringsdatoen på lånerstatus. Hvis man har gebyrer fra før nedlukningen gælder de stadig.

Vi anbefaler, at gebyrer betales via hjemmesiden www.assensbib.dk  eller via appen ”Biblioteket”, da det under de nuværende adgangsforhold er vanskeligt at betale på bibliotekerne.

Åbningstiderne er stadig begrænsede, men fra 22. marts udvides åbningstiden om onsdagen i alle afdelinger til kl.15-18. Ligeledes indføres en betjent dag mere på Tommerup Bibliotek, mandag 15-17. Åbningstiderne kan blive justeret løbende, så vi anbefaler at holde øje med vores hjemmeside.

Da det igen er muligt at reservere og afhente bøger, lydbøger og film i alle afdelinger, nedsættes lånekvoterne på eReolen og Filmstriben igen til 3 e-bøger, 3 netlydbøger og 3 film pr. måned.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.