Flytter snart ca. 15 meter
De to forretninger under samme tag, Den frodige Have.dk og abcgarn.dk har siden starten af 2015 boet på adressen Bredgade 29 i Aarup. Men i juli flytter Marie Louise sine aktiviteter til hjørneejendommen på adressen Bredgade 27.
Lokalerne er her lidt større, og der er plads til mere garn og mere lagerplads i øvrigt.Ellers er hun blevet godt modtaget i hovedgaden, men det er ikke alle, der endnu har bemærket denne forretning med de meget anderledes varer.
Nethandelen
Det var nethandelen, der startede forretningen op, og den er stadig den bærende del, fortæller Marie Louise. Her er omsætningen større end i butikken. Og varerne kan ses på hjemmesiderne www.DenFrodigeHave.dk og www.abc.garn.dk og man kan også ringe på tlf. 42921785.
Men hvorfor handle på nettet?
Måske bor man meget langt fra en specialforretning som Marie Louises og kan så få varerne sendt. Og man sparer tid og brændstof. Men man kan også lave en ret omfattende beskrivelse på nettet, så kunderne bedre kan fordybe sig.
Varetyper
OneLeg til 319 kr. er en etbenet skammel, der sælger rigtigt godt. Den kan fint bruges i haven og er god, når man skal luge eller når man ordner højbede. Men den kan også bruges inde i huset, hvis man skal arbejde i lav højde. Og så slipper folk i bedsteforældrealderen for at slide på knæene og ryggen. Og de lidt yngre kan forebygge senere skader.
Danmarks største forhandler
Tøjmærket “Garden Girl” sælger rigtigt godt, og her er Marie Louise Danmarks største forhandler. De mange engelske haveredskaber er også ret anderledes, og mange vil sikkert kunne finde gode gaveideer, når man får kigget på saksene, vandkanderne, spaderne, lugeredskaberne, fiberdugene, insektnettene og meget andet.
Garnet sælges også via nettet, men her er der virkelig stor konkurrence.
H.W.
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.