Eurospar v. Mette Krag og Poul Kartman
Poul Kartman udtaler til Aarup.dk, at for meget handler om pris. De håber på nye og bedre tendenser, men de ser det ikke helt endnu.
Borgerne må støtte de lokale forretninger, ellers er de der ikke. Til gengæld må forretningerne være meget bevidste om at have de rigtige varer.
Generelt er der fremgang i Aarup, og Poul K. mener, at det ikke mindst skyldes et bystrøg, som fungerer. Men motorvej, jernbane og naturen lige uden for døren yder også deres bidrag.
Grøntmanden v. Lars Berg
Lars Berg, “Grøntmanden” i Aarup, ser ikke de de klare tegn på opsving i sin egen forretning. Der er nemlig hård konkurrence på hans område fra dagligvareforretningerne i byen, og mange køber måske ind, hvor de arbejder. Aarup har jo særdeles mange pendlere, det kan være en af årsagerne.
Folk bør huske de mange specialforretninger i byen, de skal bruges, hvis de skal blive der. Ellers har Aarup et stort potentiale pga. beliggenheden.
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.