Ideen om en industri- og håndværkerforening i Aarup opstod tidligt på året i 1890. Byen var da i realiteten kun godt 24 år gammel, hvis der regnedes fra jernbanens indvielse i september 1865.
Men en ”Gjæstgivergård”, flere årlige markeder fra ca. 1870, kombinationen af en øst/vestgående jernbane og en nord/sydgående landevej mellem Assens og Bogense, mange aktive producenter, skoler, købmænd og andre iværksættere medvirkede tidligt til at sætte byen på landkortet.
Initiativ fra erhvervslivet
Fremtrædende erhvervsfolk med fabrikant Rasmus Andersen og læderhandler Thrane i spidsen ville gerne have en bygning til foreningen hurtigt, og så skulle der ledes efter en passende byggegrund. Der var nemlig behov for møde- og undervisningslokaler, bl.a. til byens lærlinge, der skulle dygtiggøres på teknisk skole.
Grunden
Skrædder Rasmussens have på den nuværende adresse, Bredgade 73, blev foreslået, men samtidig kom der et kompromisforslag om at leje sig ind i ”Gjæstgivergården” – evt. at udvide den.
Uro i byen
Men så kom der ballade i lokalområdet, for folk med bopæl i Torp og Skydebjerg kunne ikke acceptere ”den store afstand”. For at komme derhen skulle de op over Møllebakken, som dengang før ”afhøvlingen” var noget stejlere.
Den samme skepsis gjorde sig gældende hos beboerne tæt på jernbanelinjen. De var nemlig også imod den ”store afstand” helt op til den nuværende adresse, Bredgade 73. Derfor ville de have en løsning så nordligt som muligt, for de anså jernbanen og stationen som byens omdrejningspunkt.
Løsningen
En plan om folkeaktier på 25 kr. betalt i rater over 25 måneder var en stor mundfuld for mange, men til sidst blev der fundet en finansiel løsning, og foreningen købte grunden og byggede ”Industrien”, der fortsat blomstrer i 2022 – et år, der formentlig byder på renovering og nye lokaler i den 132årige bygning.
Skrevet af Hans Walmar for Aarup lokalhistoriske Arkiv
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.
