Vær’ med i konkurrencen om at lave den lækreste, mest overdådige, fantastiske, mest velsmagende æblekage på Erholm Fødevaremarked lørdag den 16. oktober.
I anledning af Assens kommunes æblefestival, opfordres alle, store som små, gamle som unge, til at kreere den lækreste æblekage og deltage i konkurrencen. Kagen skal indeholde æbler, men form, figur og størrelse bestemmer du selv.
Kagen skal afleveres på Erholm Fødevaremarked, Karen Borchenfeldtsvej 2, 5560 Aarup lørdag den 16. oktober 2021 fra klokken 10.00 og inden kl. 12.45, sammen med en seddel med dit navn og telefonnummer.
Dommerpanelet består af Casper Andersen fra Hotel Aarup Kro, Anitta Borne fra Bakii Cakes og Jytte Rasmussen fra Aarup, og de tre dommere vil bedømme æblekagerne ud fra udseende, smag og konsistens.
De to vinderkager offentliggøres kl. 13.45.
- præmien er en spændende kurv med indhold af forskellige lækkerier fra Erholm Fødevaremarked (værdi 400 – 500 kr.).
- præmien er en spændende kurv med indhold af forskellige lækkerier fra Erholm Fødevaremarked. (værdi 250 – 300 kr.)
Har du spørgsmål så kontakt Jytte Schaldemose på mobil 26231291.
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.