Det sker i 5560 Aarup – uge 42

Æblefestivalen skydes i gang
Æblefestival på Erholm fødevaremarked lørdag 10 – 16. Læs mere i kalenderen

Teater
Lørdag den 16. oktober kl. 10 er der børneteater med Racersneglen Robert på Industrien. Eventyret om Racersneglen Robert handler om at rejse ud og vende hjem og om at blive venner med det fremmede. Læs mere om arrangementet på biografens hjemmeside: https://www.aarupbio.dk/ole3/visinfo.php?booking=2321

Galleriet
I oktober er det Torben Jetsmark og Anni Andersen, der udstiller henholdsvis skøre skulpturer og malerier i Galleriet under biblioteket. Der er fernisering torsdag den 7. oktober kl. 17.00. Udstillingen kan ses frem til den 29. oktober. Læs mere om Galleriet på kunstforeningens hjemmeside.

Aarup Bio
Fra torsdag den 14. oktober til søndag den 17. oktober og igen fra lørdag den 23. oktober til tirsdag den 26. oktober viser Aarup Bio Bond-filmen ”No time to die”. Bond har forladt aktiv tjeneste og nyder det stille liv på Jamaica. Men freden slutter brat, da hans gamle ven Felix Leiter fra CIA dukker op og beder om hjælp. Læs mere om filmen og spilletider på biografens hjemmeside.

I efterårsferien fra lørdag den 16. oktober til fredag den 22. oktober er det den danske familiefilm ”Forsvundet til Halloween” om Asger og Petra, der vises i Aarup Bio. Asgers lillesøster Petra forsvinder under Halloween-fejringen, så Asger og Ester må finde hende. Læs mere om filmen og spilletider på biografens hjemmeside.

Koncerter
Tirsdag den 19. oktober kl. 20 synger og fortolker Dodo Benny Andersens Svante-viser ved en koncert på Industrien. Læs mere om koncerten og billetsalg på Musik på Industriens hjemmeside.

Søndag den 24. oktober kl. 15 er der koncert med Stig Rossen i Kerte Kirke. Læs mere om arrangementet på Kerte Kirkes hjemmeside. http://www.kertekirke.dk/home

Højtlæsning for voksne
Tirsdag den 26. oktober kl. 13.30 inviterer Aarup Bibliotek igen til hygge og en god historie eller tre. Højtlæsningen varer ca. tre kvarter. Læs mere om arrangementet på bibliotekets hjemmeside. https://www.assensbib.dk/event-category/all

Gudstjenester m.m. i områdets kirker.

Søndag den 17. oktober

  • Rørup Kirke, 10.15, Gudstjeneste.
  • Kerte Kirke, kl. 19.00: Stillegudstjeneste.

Lørdag den 23. oktober

  • Orte Kirke, kl. 11: Dåbsgudstjeneste.

Søndag den 24. oktober

  • Orte Kirke, kl. 9.00: Morgensangsgudstjeneste omkring klaveret.
  • Skydebjerg Kirke, kl. 10.15: Gudstjeneste med altergang.
  • Aarup Kirke, kl. 10.15: Gudstjeneste.
  • Padesø Kirke, kl. 11.30: Gudstjeneste.

Søndag den 31. oktober

  • Rørup Kirke, kl. 9.30: Gudstjeneste.
  • Kerte Kirke, kl. 11.30: Gudstjeneste.

Aarup Kirke tilbyder endvidere morgensang om fredagen fra kl. 9-10, aftenkor hver tirsdag kl. 19-20.30 samt babysalmesang. Læs mere om arrangementerne på Aarup Kirkes hjemmeside.

God fornøjelse til alle i den kommende tid.

Annie Gaardsted Frandsen

 

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på eller indtaste den på nyhed

 

Bogmærk Permalink.