Frøbjerg Festspil gennem 29 år

matador1I disse dage er der premiere på Frøbjerg festspil, der i år spiller musicalen Matador. Det er i år 29 år siden, at Frøbjerg Festspil viste sin første forestilling.

I efteråret 1983 arbejdede Aarup Kommunes kulturudvalg med planer om et årligt tilbagevendende friluftsspil på Frøbjerg Bavnehøj. Hele udvalget var med på ideen, og det var også det samlede byråd. Mette Bækholm, Peter Hemmersam og Hans Walmar fra Aarups kulturudvalg kom med i en styregruppe, der kontaktede Bent Erik Svendlund.

Han var straks med på ideen og var instruktør i mange år…

Senere blev der etableret en egentlig bestyrelse med Chresten Madsen som formand, og arbejdet gik i gang – bl.a. med at finde penge.
De tre højfynske kommuner gav garantier i starten, og mange frivillige gik med i arbejdet.
Det var vigtigt, at man fik succes første gang, derfor kom den første forestilling først i 1986.
Og det har fortsat lige siden.
Hvad kan der ikke ske, når man slipper de ægte folkelige kræfter løs??

Det første stykke, “Røverne fra Vissenbjerg”, var skrevet af instruktør Erik Bent Svendlund og blev set af 5000 tilskuere, der fandt vej til Frøbjerg Bavnehøj. Siden fulgte succesrige år med omkring 25.000 besøgende hver sommer.
Rekorden blev sat i 1997 med “Vagabonderne på Bakkegården”, som blev set af 32.000 fortæller Vagn Thøger Madsen, der er pr-mand og ansvarlig for pladsfaciliteterne, og som har været med i samtlige år.
I år er forestillingen “Matador”, og succeskriteriet er 16.000 tilskuere – så er økonomien hjemme, siger han. Med 16-17 forestillinger på en sæson er der dog plads til op mod 25.000 tilskuere, og det er drømmen.
Største nyere succes var “Skønheden og udyret” i 2010 med 19.000 tilskuere, mens 2011 blev et af de ringeste år med 15.000 publikummere til “De tre musketerer” af Brødrene Price.
Sidste års “Baronessen på benzintanken” blev set af 15.900. Udgifterne var på to millioner kroner og indtægten på 2,5 fortæller Vagn Thøger Madsen. Så festspil-økonomien har det godt i Frøbjerg.
Frøbjerg Festspil får ikke noget kommunalt tilskud, men kommunen køber annoncer for 20.000 kroner og støtter på anden vis.

Festspillet har Frøbjerg Koret, en musicalskole og ungdomsteater (FMU) samt Samlingshuset, fik sidste år et stort beløb til istandsættelse hvilket vi også nu kan se på Huset. Festspillet har en stor gruppe frivillige der gør det muligt. Vagn Thøger Madsen anslår, at 250 frivillige er involveret i årets forestilling “Matador”.

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på eller indtaste den på nyhed

 

Bogmærk Permalink.