Det sker i 5560 Aarup – Marts – april 2023

Generalforsamlinger og årsmøder

Aarup Foredragsforening afholder generalforsamling onsdag den 22. marts kl. 18.00. Efterfølgende er der foredrag.

Aarup.dk afholder generalforsamling torsdag den 23. marts kl. 19.30 i Galleriet på Industrien.

Aarup Bio afholder generalforsamling i biografsalen mandag den 27. marts kl. 18.

Aarup lokalråd afholder sit ordinære årsmøde tirsdag den 28. marts kl. 19.00 i biografsalen.

Alsang med Rotary

Aarup Rotaryklub inviterer til fællessang i Kulturhuset Industrien tirsdag den 21. marts kl. 19.30, og hvor Rasmus Mikkelsen vil spille. Det er gratis at deltage. Der er kaffe og kage i pausen. Øl og vand kan købes. Alle er velkommen.

Foredrag

Industriens Foredragsforening inviterer onsdag den 22. marts kl. ca. 19 (efter generalforsamlingen) til foredrag om demokratiske krisetegn i Storbritannien, særligt efter 2015. Foredragsholder er Casper Sylvest, som er lektor på SDU. Læs mere om arrangementet på foredragsforeningens hjemmeside.

Aarup Bio

Fra fredag den 17. til tirsdag den 21. marts er det filmen ” Empire of Light”, som biografen viser. Filmen er et romantisk drama, som fokuserer på en kærlighedshistorie, der udspiller sig omkring en biograf i en engelsk havneby i 1980’erne. Læs mere om filmen og spilletider på biografens hjemmeside

Fra torsdag den 23. til tirsdag den 28. marts er det filmen: ”Ustyrlig”, som biografen viser. Filmen handler om den 17-årige Maren, der er vild og uregerlig. Hun lever i 1933, hvor samfundet har særlige forventninger til, hvordan unge kvinder skal opføre sig. Maren, der ikke passer ind i tidens normer, bliver derfor sendt på kvindeanstalten Sprogø for at blive tilpasset. Læs mere om filmen og spilletider på biografens hjemmeside.

Dernæst viser Aarup Bio fra torsdag den 30. marts til onsdag den 5. april filmen ”Bytte bytte baby”. Filmen følger to par, der begge skal være forældre. Men fertilitetsklinikken har ombyttet de befrugtede æg – og pludselig er Liv gravid med kontrolfreaken Cecilies baby – og omvendt. Læs mere om filmen og spilletider på biografens hjemmeside.

Efter påske fra tirsdag den 11. til tirsdag den 18. april viser Aarup Bio filmen ”Den der Lever Stille”. Filmen er en filmatisering af Leonora Christina Skovs bestseller og omhandler forfatteren selv, da hun har taget afstand fra sine forældre efter en dysfunktionel opvækst. Læs mere om filmen og spilletider på biografens hjemmeside.

Børnefilmklub på Industrien

Spor 1, der er film for børn i 0. – 2. klasse, kan onsdag den 22. marts kl. 16 se filmen “Poter af stål”. Læs mere om filmen for spor 1 på biografens hjemmeside.

Spor 2, der er film for børn i 3. – 6. klasse, kan onsdag den 12. april kl. 16 se filmen “Minions 2: Historien om Gru”. Læs mere om filmen for spor 2 på biografens hjemmeside.

Læs også mere om Børnefilmklubben og billetter på biografens hjemmeside.

Koncerter

Lørdag den 11. marts kl. 20 er det Loveless Blue Jazz Quintet, som spiller i Kulturhuset Industrien. Bandet spiller et repertoiret af kendte og mindre kendte jazz standards, spirituals og gospel med et autentisk bud på jazz og et umiskendeligt strejf af blues. Musik På Industrien inviterer til jazz og drink for en halvtredser. Læs mere om arrangementet og billetsalg på Musik På Industriens hjemmeside.

Torsdag den 16. marts kl. 20 er der koncert med Steen Jørgensen og Marina Botes i Kulturhuset Industrien. Jørgensen/Botes er lyden af et excentrisk møde omkring klaveret, hvor de dansksprogede sange er opstået. Læs mere om arrangementet og billetsalg på Musik På Industriens hjemmeside.

Onsdag den 29. marts kl. 20 er det trioen AEGTESKAB, der spiller i kulturhuset Industrien. Trioen består af Mike Andersen (Vokal/Guitar), Michael Blicher (Sax/Vokal/bas) og Eddi Jarl (Trommer/Vokal/Electronic). Læs mere om koncerten og billetsalg på Musik På Industriens hjemmeside.

Fredag den 21. april kl. 20 er der råstofkoncert med Fætters, og en god uge senere – lørdag den 29. april kl. 20, afslutter Anton Lundsgaard Band koncertsæsonen – ligeledes med en råstofkoncert. Læs mere om koncerterne og billetkøb på Musik På Industriens hjemmeside.

Galleriet i Marts

Helle Birck Mikkelsen og Ilona Nygård udstiller i Galleriet i marts måned. Udstillingen kan ses til lørdag d. 1. april. Læs mere om udstillingen på Aarup.dk.

God fornøjelse.

Annie Gaardsted Frandsen

 

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.