Vi passer godt på hinanden i Assens Kommune!

Rapporter og data fra Statens Seruminstitut om corona-virus viser, at vi passer rigtig godt på hinanden i 5560 Aarup og resten af Assens Kommune.

Igennem de senere uger har der været nyheder om, at Assens Kommune hører til blandt kommuner med mindre smittespredning end i andre kommuner. Og tallene for Assens Kommune er meget pæne.

Den 22. maj har der i alt været 20 tilfælde med bekræftet Covid-19 i hele Assens Kommune, der i alt har 40.965 indbyggere. Det svarer til 49 tilfælde per 100.000 indbyggere, mens det samlede tal for landet som helhed er 189,8 og for Fyn er 91,7.

I en periode på over en måned fra den 17. april til den 21. maj blev der slet ikke konstateret nye tilfælde af bekræftet covid-19 i Assens Kommune. Selv om der nu igen er konstateret få nye tilfælde, ser det fortsat godt ud i Assens Kommune i forhold til mange andre steder i landet.  Den 21. maj var det alene de tre ø-kommuner Læsø, Samsø og Fanø, der tilsyneladende er gået fri for tilfælde, samt Haderslev, der kun har haft få tilfælde, som havde været fri for bekræftede tilfælde i en længere periode end Assens Kommune.

Men selv om det går godt  kender vi ikke mørketallet, og mange af os har jo løbende kontakt med personer fra andre kommuner, så vi skal fortsat passe på hinanden og os selv ved at holde afstand og sørge for god håndhygiegne.

Skrevet af Annie Gaardsted Frandsen

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.