I september måned er udstillerne i Galleriet på Kulturhuset Industrien Annie Benjaminsen, Aarup, maleri, og en gruppe på fire, bestående af Pernille Illum, Tanja Dalgård, Camilla Dalsgaard Jørgensen og Jette Dalsgaard Jørgensen. Gruppen har arbejdet sammen i 6 år og kalder sig ”Glasskårene”. De viser meget forskellige arbejder i glas. Der er fernisering torsdag den første september klokken 17. og udstillingen kan ses til og med fredag den 30. september.
Annie Benjaminsen udstiller billeder, der er inspireret af natur, som hun har mødt i udlandet og herhjemme. Farveholdningen er til den kølige side.
”Glasskårenes” værker består af ikoner og små figurer af forskellig slags. Hvert medlem har sin ekspertise.
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.