Indskrift over døren 1926 – foto i Gl. Aarup
Bygningen
De to navne i overskriften dækker på en måde over den samme bygning, men på to forskellige adresser. Tidens tand og en genopsætning med ”reservedele” kan også have betydet forandringer.
”Postmestergaarden” lå i Gl. Aarup for enden af vejen – og på sydsiden, dvs. lige over for den ejendom, der i dag har nr. 11. Og i denne historiske bygning boede der helt op til 1926 både en yngre familie med børn, og samtidig boede den ældre generation i huset – på aftægt.
I dette hus kunne man aflevere post indtil 1865, da jernbanen over Fyn blev oprettet. Derefter kom der postekspedition tæt på den gamle Aarup Station, der lå for enden af den nuværende Stationsvej.
Maleri af Postholdergaarden i Gl. Aarup – før 1926
Den oprindelige ”Postmestergaarden” blev liggende som husmandssted indtil 1926, da den blev pillet ned og sat op igen på Frilandsmuseet i Brede ved Lyngby. Her blev det dog først åbnet for publikum i 1935, bl.a. pga. pengemangel. Der var jo krise, fattigdom og sult i Danmark på den tid, jf. Kanslergadeforliget fra 1933. Huset var en gave fra Erholms ejer på den tid: H. C. Fr. W. Cederfeld de Simonsen.
Huset var en sulebygning, det betyder i virkeligheden en søjlebygning, idet der midt igennem huset står en række suler, dvs. lodrette kraftige stolper, der foroven bærer en vandret liggende svær ås (bjælke), der holder spærene oppe. Ved ret gamle suler ser man ofte, at de for oven ender i en naturgroet gaffel, der danner leje for åsen.
Efter fynsk skik er tømmeret udvendigt holdt i en mørk farve, der trådte tydeligt frem som kontrast til de flader, der gerne skulle være kalket til pinse.
Over indgangen står der årstallet 1760 og flg. tekst: ”I Jesu navn er jeg opsat. Gud bevare mig dag og nat fra ildebrand og tyvehånd. Bønhør o Gud vor frelsermand. (Teksten omskrevet til nutidssprog.)
Køkkenet var det foretrukne opholdssted pga. varmen fra ildstedet. Stuen ved siden af har bl.a. haft to alkover, og den var opvarmet med en såkaldt vindovn, hvor man fyrede direkte gennem en plade i selve ovnen – og ikke som ved bilæggerovnen fra skorstenen i rummet ved siden af.
Huset var U-formet (trelænget) og med de to gavle ud mod vejen, mens haven vendte mod syd.
Aarup-huset på Frilandsmuseet set fra havesiden foto 2018. Bemærk humlerankerne (der er adgang for besøgende)
Haven
Ved museets Aarup-hus i Brede er haven anlagt i felter med blomster og krydderurter, og der er også humle som en særlig fynsk specialitet.
I haven var der desuden mangfoldige andre planter, her skal blot nævnes nogle af dem.
- Til ølfremstilling: Humle
- Hækplanter: Buksbom, æblerose, isop
- Prydplanter: Erantis, vintergæk, påskelilje, kejserkrone, stokrose, morgenfrue
- Frugt: Kræge, Pederstrup-æble, virginsk rosenæble, Filippa-æble, ribs, stikkelsbær
- Nytteplanter: Humle, kepaløg, kruspersille, lægekokleare, dild, kommen, melisse, rødbede, grønkål, hvidkål, rude, hjertebladet slangerod, salvie, ambra, løvstikke, mesterrod, matrem, balsam.
Områdekort fra Gl. Aarup, hvor man kan se en passage over åen lige øst for huset
Over åen
På kortet over området kan man se, at der må have været en passage over Brende Å en smule øst for ”Postmestergaardens” placering. Vadestedet over åen blev i gamle kilder fra den tid betegnet som ret problematisk.
Det fremgår bl.a. af en udtalelse fra 1709 af herredsfoged Bertel Jørgensen, Assens. Han fremhævede især broen ved Aarup over Brende Å mod Erholm som særdeles ringe. Det var især helt galt om vinteren ved frost og højvande. Både han og andre frygtede, at der kunne ske ulykker ved passagen over åen.
Teksten er skrevet af Hans Walmar for Aarup lokalhistoriske Arkiv.
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.
