Og så er der bal bagefter

En gennemgang af Folkebladet i 1921 viser, at det bestemt ikke var kedeligt at være KU’er, dvs. medlem af den Konservative Ungdomsforening.

Lørdag 12. marts, fremgår det af en annonce, er der generalforsamling, som holdes i Industriforeningen, og nok så væsentligt at er der bal bagefter, hvad ingen kan være i tvivl om, for  ”bal” bliver fremhævet til BAL. I juli fandt jeg en endnu en annonce fra Konservativ Ungdomsforening for Aarup og Omegn, som reklamerer med, at der lørdag den 17. juli kl.7½ holdes bal i Aarup Industriforening.

Retfærdigvis skal det nævnet at KU’erne ikke kun var festaber. 24. januar kaldte foreningen til foredrag med Hr. Pastor Bjerre, som skulle tale om ”Staten og de enkelte Borgere”. Alle Indbydes, anfører bestyrelsen. Dog skal ikke-medlemmer betale 50 øre.

Skrevet af Henning Frandsen, Journalist, Folkebladet.

Artiklerne om valget i 1921 er udarbejdet i et samarbejde med Folkebladet.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.