Nye Sports- og Kulturdage under planlægning i Aarup

Aarup sports- og Kulturdage 2015Succes’en fra sidste år med en lille uge med Sports- & Kulturdage i Aarup bliver i år fulgt op med Aarup Sports- & Kulturdage 2015.

Sports- & kulturdagene kommer til at løbe af stablen fra og med lørdag d. 29. august til og med fredag d. 5. september.Arrangørerne udgør en spændende blanding af aktive, der også understreger bredden i arrangementet. De spænder fra Aarup Spejderne over Aarup Boldklub, Biografforeningen, Foreningen Aarup.dk og Kulturelt Samråd til enkeltpersoner og foreningen bag Aarup Bymarked.

For en god ordens skyld skal det nævnes, at arrangørkredsen består af flere, end de her nævnte.Princippet bag Sports- & Kulturdagene er, at hver af de forskellige involverede gør dét, de ”plejer” – og dét, de er gode til – inden for den samme uge. Der er således ikke tale om en decideret byfest med telte og tivoli. Der er tale om en festlig uge, hvor der sker en masse i Aarup, som man kan deltage i – til glæde for borgerne i Aarup og opland, til glæde for de, der vil være med – og hvor Aarup kommer på landkortet.

Borgmester Søren Steen Andersen åbner Aarup sports- og Kulturdage 2014. Foto:MJ

Borgmester Søren Steen Andersen åbner Aarup sports- og Kulturdage 2014. Foto:MJ

Programmet er ikke færdigt, men vil langsomt blive offentliggjort efterhånden som tingene falder på plads. Det betyder også, at hvis der er klubber, foreninger, virksomheder, enkeltpersoner, som kunne tænke sig at lave et arrangement og på den måde være med i sports-& kulturdagene med dét, så er der plads til det. Og de kan nå at komme med i programmet.

”Der er ingen penge i det for arrangørerne. De enkelte involverede finansierer selv de aktiviteter, de deltager med. Alle arbejder ulønnet. De eneste udgifter, vi kæmper lidt med er udgifterne til PR-materialer som annoncer, løbesedler, plakater osv.  Og selv om vi har fået nogle rigtig favorable pristilbud fra de lokale medier, og støtte til PR fra kommunen og fra Totalbanken, så kan vi godt bruge nogle flere, der vil hjælpe med at sponserer noget af dette!” siger Johan Rosenring, der er talsmand for arrangørgruppen.

Souvenirs koncert 25-08-2014 20-16-41

Billede fra Sidste års Sports- og Kulturdage, hvor Souvenirs spillede på Sanggaards plads. Foto:MJ

”Alle de deltagende er meget glade for at være med, og vi finder en stor værdi i, at vi kan samarbejde på tværs – og på den måde få vores aktiviteter og initiativer til at spille sammen, og skabe mere liv og helhed i Aarup”, slutter Johan Rosenring.

Initiativgruppen kan kontaktes på følgende mail: (Ellis Aadal) eller (Johan Rosenring).

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.