Fra 1. september har Michelle Asserbo arbejdet i frisørsalonen Hair Cut, ejet af Lene Hindsgavl, Bredgade 2, 5560 Aarup. Michelle drev tidligere salonen Frk. Barber på adr. Bredgade 32A. Hun har været udlært siden 2008, og nyder den nye tilværelse med en kollega, som er god at sparre med. De supplerer hinanden godt, og der er hurtigt opstået en meget fin kemi mellem de to frisører.
Konceptet
Salonen tager sig af klipning af alle aldersklasser, og de tilbyder også permanente, farvning, retning af bryn med voks, og både bryn og vipper kan farves. Desuden hjælper de med hovedbunden og sørger for produkter til det formål. For at være velorienteret om nye metoder går de begge ofte på kurser for at lære om ny trends og nye farver. Ingen er færdiguddannet én gang for alle – at være veluddannet er ikke noget, som man bare er – det er noget, som man holder sig.
Produkter
Salonen har shampoo til salg til flere formål – noget til farvet hår, noget til hår med hovedbundsproblemer og noget til at give fylde. Parfumer og cremer sælges derimod ikke.
Personale
Mange selvstændige frisører har problemer med at få en medarbejder, selvom der egentlig er lærlinge nok, og det kan have flere årsager. Det kan bl.a. skyldes, at folk i branchen kun holder 7 år i gennemsnit. Men måske kunne de også bedre fastholdes via en mere fleksibel arbejdstid, og netop det satser de nu på i Lenes salon, hvor de nu på skift kan holde en fridag eller en kortere arbejdsdag. De sørger dog for, at der altid er én til stede.
Lene Hindsgavl
Hun har nu haft salon på adr. Bredgade 2 i 5 år. Inden da havde hun salon i huset på Sandløkken. Hun har desuden tidligere været frisørfaglærer og i en kortere periode også sælger.
Kontakt: Tlf. 64431380
Åbningstider
Mandag-tirsdag 9-17
onsdag lukket
torsdag-fredag 9-17
lørdag 8-12
H.W.
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.