Immigrationsforedrag på Industrien

Onsdag den 28. jan. havde den meget aktive Industriens Foredragsforening inviteret Freja Gry Børsting til Aarup. Hun arbejder til daglig på Immigrantmuseet i Farum (www.immigrantmuseet.dk ). Hele 35 tilhørere havde allerede luret, at Danmark ville tabe til Spanien i håndbold i næstsidste sekund og gik derfor til foredrag i stedet.
Dette museum er startet for få år siden, og mange indvandrere har hjulpet museet med genstande fra deres liv. Skaberne havde forinden været på besøg på lignende museer i Bremerhafen, USA og Canada for at få inspiration.

Et kig ud over tilhørerne. "H.W. sidder ikke og sover. Han sidder som sædvanlig og skriver til Aarup.dk".

Et kig ud over tilhørerne.
“H.W. sidder ikke og sover. Han sidder som sædvanlig og skriver til Aarup.dk”.

Allerede tidligt fik nationen love om indvandring, fx gav en lov fra 1776 kun danskere lov til at få embeder i magtens centrum. Man havde lært “Struense-lektien”. I 1828 kom loven om omstrejfere, og den var i sær vendt mod tatere og sigøjnere. Denne lov betød, at alle udlændinge skulle have et vandrepas, og at de skulle besidde håndværksmæssige færdigheder. I 1876 kom der en ny fremmedlov, der krævede en “opholdsbog” hos alle fremmede, og ellers skulle man have penge til en uges “tarveligt ophold”.
Mange nationaliteter er kommet til Danmark gennem de sidste 500 år. Fx kom der hollændere til Amager i 1500-tallet, og der kom også hollændere til Friedrichsstadt i Sydslesvig i 1600-tallet. Så det er ingen tilfældighed, at denne flotte eventyrby/havneby ligner et lille udsnit af Holland. Og hvorfor tillod kongerne så det? Jo de ville gerne tilføre landet nye kompetencer inden for handel, søfart og grøntsagsdyrkning. Nationen skulle jo udvikles.
Som et kuriosum er der også kommet en anden slags “hollændere” til Danmark. Her er der tale om mejerister og mejeribestyrere, som en del godsejere hentede til kongeriget for at udvikle mejerifaget, og det skete især, før vi fik det første andelsmejeri i Hjedding i 1882. Den slags “hollændere” kom ofte fra Tyskland. Og hvad har mejeristerne ikke betydet for dansk landbrug og for resten af nationen?
Tidligt i 1800-tallet kom mange svenskere hertil fra deres dengang ludfattige hjemland, og nogle af dem blev jernbanebisser i Gelsted, så de kunne velsigne Aarup og andre byer med en jernbanelinje over Fyn.Og hvad har den jernbane ikke betydet for vores by? 

Gry Freja Børsting fortæller om "Loven om omstrejfen" fra 1928

Gry Freja Børsting fortæller om “Loven om omstrejfen” fra 1928

Mellem 1880 og 1930 kom mange polakker for at arbejde i roemarkerne, og mange af dem blev hængende og skabte sig gode levevilkår pga. deres flid og nøjsomhed. De blev ikke altid lige godt behandlet, men fra 1908 kom “polakloven”, der sikrede dem mælk hver dag og 12 kg. kartofler pr uge. En del jøder er også kommet til Danmark, og de kom ofte til at bo i Fredericia, Fåborg og København. De er kommet drypvis og gennem flere perioder.
I nyere tid er mange nationaliteter kommet til Danmark, fx ca. 250.000 tyske flygtninge memmel 1945 og 1949, men de skulle rejse hjem igen efter ophold i flygtningelejrene. I 1956 kom ca. 1400 ungarere pga. opstanden mod russerne, og de blev budt hjerteligt velkommen.
Senere er mange grupper at gæstearbejdere og flygtninge kommet til landet, men det er nok mere kendt stof.

Hvis du er interesseret i flere oplysninger om foredragsforeningen, og hvis du i øvrigt mener, at det levende ord ikke er helt passé, så klik/kig ind på www.industriensforedragsforening.dk

H.W.

Har du en nyhed eller begivenhed du gerne vil dele med 5560, kan du gøre det på aarup.dk/indsend-nyhed eller via kalenderen

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på eller indtaste den på nyhed

 

Bogmærk Permalink.