Erholm fødevaremarked har åbent hver lørdag kl. 10 – 14 – også her i sommertiden, og en af de handlende på stedet, Jytte Schaldemose fra Jersore Galloway, oplyser, at der er godt salg i kødet fra dette kvæg, der udelukkende får helt naturligt foder.
Levesteder og foder
Som noget nyt kan man nu se video på stedet med de flotte dyr, der bl.a. går rundt på Enebærodde og på naturlige og udyrkede arealer ved i Brende Å-dalen og ved Høslet vest for Skydebjerg.
På Enebærodde får dyrene ud over græs også grene, blade og frugter fra hyben. Desuden spiser de strandplanter af alle slags, og de elsker også den tang, som de finder i strandkanten, og tang rummer jo bl.a. jod og selen, som vi mennesker tit mangler. Desuden kan dyrene frit bade, som de lyster. Det er bl.a. dette paradisiske liv, der giver den meget fine smag i kødet. Og fra dette område kommer der selvfølgelig særdeles fine kalve.
Jytte har her til grillsæsonen lige fyldt fryserne på Erholm Fødevaremarked op med ekstra 60 kilo helt nye oksegrillpølser, så kunderne kan få særligt gode oplevelser her i sommeren.
Læs mere på www.jersore-galloway.dk eller www.erholm.dk
Facebook: www.facebook.com/JersoreGalloway/
H.W./Aarup.dk
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.