Frøbjerg Festspils årsmøde 2020 (3)

Frøbjerg Samlingshus
Ved generalforsamlingen i Frøbjerg Festspil 2020 blev der også orienteret om Frøbjerg Samlingshus, og det skete ved talsmand Claus Boldsen.

Han kunne konstatere, at flere aktiviteter havde været lukket ned, fx bankospil, kortklub og kor. Desuden kom der færre kroner i kassen pga. manglende udlejning til fester. Et andet problem er, at gruppen bag samlingshuset mangler to medlemmer.

Teaterskolen
Teaterskolen arbejder p.t. med ca. 40 børn, og der er lige nu hold i Aarup, Tommerup og Middelfart. Vissenbjerg gled ud pga. for få børn. Også i teaterskolen måtte man tåle nedlukning i marts.

Men nu håber man så på, at der kan skabes en fælles forestilling i foråret 2021 – først i Frøbjerg og senere i Arena Assens.

Frøbjerg-koret
Talsmand Carl Pedersen kunne berette om store optrædener i Frøbjerg i oktober og om adventskoncert i Orte Kirke før jul. Men så sluttede alt brat i marts 2020.

Torsdag den 3./9. er der genstart i Frøbjerg.

Økonomi
Der var i 2019 et overskud på godt 200.000 kr., men det skyldes bl.a. det tidlige salg af billetter til ”Midt om Natten”. Medvirkende er imidlertid også, at der er meget udstyr på plads, og at ”nød har lært nøgen kvinde at spinde” gennem en årrække – og selvfølgelig, at så mange ildsjæle arbejder helt frivilligt. Derfor er der relativt få egentlige lønudgifter.

H.W./Aarup.dk

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.