Everybody’s Talking spiller på Industrien

Torsdag d. 10. november kl: 20:00

Entrè: 225 kr. Medlemmer: 200 kr.   

[NYHEDSBREV]

photo_348Når Everybody’s Talking går på scenen er de bedst kendt som: Popdrengen, Rocklegenden og Kongen af Ribe. Privat er de Jimmy Colding, Billy Cross og Lars Maasbøl.

De tre herrer formår at skabe en unik intimitet og en nærværende kontakt til deres publikum, trods succesen på de store scener og de snart en del år på landevejen.

Tre barstole, tre mikrofoner, tre fantastiske musikere – længere er den ikke. I en tid hvor live-musik ofte bliver gjort stort og pompøst, sidder de plantet solidt midt på scenen, bevæbnet kun med deres stemmer, et par guitarer, nogle fantastiske sange og mindst lige så fantastiske historier.

Hver for sig har trioens medlemmer opnået så meget – Billy Cross er blandt andet kendt for tidligere at spille i Bob Dylans band og for sin deltagelse i The Delta-Cross band. Jimmy Colding og Lars Maasbøl er blandt andet kendt for at være henholdsvis karismatisk sanger og guitarist i bandet Zididada – men i Everybody’s Talking har de tre venner fundet ind til en sjælden musikalsk samhørighed, som gør netop disse koncerter til noget helt specielt. Tre barstole, tre mikrofoner, tre fantastiske musikere – that’s it.

Trioen giver publikum en unik oplevelse, hvor fremragende sange smelter sammen med ægte og erfarent musisk talent og spilleglæde.

  – Glæd jer til en spændende aften!

                                                              —————————————–

Du kan se videoer med Everybody’s Talking ved at klikke her! og her!

Deres hjemmeside – klik her.

Videoer med Everybody’s Talking kan også ses på Industriens hjemmeside: http://www.raastof-industrien.dk .

 

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.