Aarup er det kloge valg, næste gang der tænkes i ny bolig, mener Aarup Lokalråd, som netop har igangsat en bosætningskampagne.
Har I ”storhedsvanvid” og en pladskrævende familie. Så flyt til Aarup. Her har vi nemlig plads nok, selv om vi da bliver flere og flere i takt med, at det går op for fynboer, jyder og sjællændere, at Aarup har det hele, siger Kjeld Alsholm, formand for Aarup Lokalråd.
– I Aarup får man også meget mere bolig for pengene. I Aarup kan du få en klassisk villa i et etableret kvarter til kurs 60 sammenlignet med Odense. Altså en Odensevilla til 3 mio. kroner koster i Aarup 1,8 mio. kroner, fortæller ejendomsmægler Søren Jensen, Nybolig i Aarup.
– En familie sparer så mange penge, at den ene forælder kan vælge at gå på halv tid, mens børnene er små, eller den kan få råd til drømmerejsen – et halvt år i Australien og New Zealand, – eller bare leve godt.
Den lavere boligpris betyder også, at en førstegangskøber har lettere ved at leve op til lovkravet om en udbetaling på 5% af husprisen.
– For en villa til 3 mio. kroner der købes i Aarup for 1,8 mio. kroner, giver det en forskel i udbetalingskravet på 60.000 kroner. Det er mange penge, når man skal etablere sig første gang, siger Søren Jensen fra Nybolig i Aarup.
Er det nu rigtigt, at Aarup har alt. OB spiller da sine hjemmekampe i Bolbro?
– Sandt nok, men det tager kun en 20 minutters tid at køre ind til stadion i bil og tager man med regionaltoget, lander man i Odense Banegård 22-27 minutter efter påstigning, siger Kjeld Alsholm.
Så Aarup er det helt perfekte valg for pendlere, og i det daglige er det slet ikke nødvendigt at køre til Odense. Aarup har vi foruden supermarkeder 20 specialbutikker, en stor skole, et rigt foreningsliv, hvor man kan dyrke sport, gå til fitness og spejder, siger Kjeld Alsholm.
– Og vi har kulturhuset Industrien med bibliotek, koncert- og biografsal, galleri og lokalarkiv. Og vi har naturen langs Brende Å og Frøbjerg Baunehøj
For slet ikke at tale om virksomheder, der tjener penge og hyrer folk.
Var det virkelig det hele, I havde at sige?
– Nej, for der er måske også alt for mange svendborgensere, middelfarter, bogensere, faaborgensere, kertemindere, nyborgensere, der søger større rammer til fornuftige penge.
Men heldigvis er der et alternativ……Aarup, siger Kjeld Alsholm.
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.