Peer H. Hansen fortæller om ”Forsvarets Efterretningstjeneste 1945-1970” på Industrien onsdag 22. februar klokken 19.
Efter befrielsen i 1945 besluttede regeringen, at den militære efterretningstjeneste, FE skulle genopbygges, og da den varme krig hurtigt blev afløst af en kold, fik Forsvarets Efterretningstjeneste en stor rolle at spille.
Som frontlinjestat med fjenden helt tæt på, var det vigtigt for Danmark hurtigt at kunne reagere på et angreb fra Øst.
Sådan hedder det i oplægget til Peer Henrik Hansens foredrag ”Forsvarets Efterretningstjeneste 1945-1970.
Peer Henrik Hansen er ph.d. i koldkrigs- og efterretningshistorie og har siden 1998 beskæftiget sig indgående med den kolde krig. Til daglig er han leder af Langelands Museum og Koldkrigsmuseum Langelandsfort og publicerer løbende om den kolde krig.
Han har blandt andet været medforfatter til koldkrigsudredningen fra DIIS, til Kulturstyrelsens bog om den kolde krigs anlæg i Danmark og har selv udgivet en række bøger og artikler om den kolde krig, heriblandt Cubakrisen 1962 og Berlin.
Kulturhuset Industrien finder man på Bredgade 73-75 i Aarup.
Entré 80 kroner. Dog kun 60 kroner for medlemmer af Industriens Foredragsforening og Vissenbjerg Borger- og Kulturforening.
I pausen kaffe og te.
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.