Efterårets program for koncerter på Industrien

Foreningen Musik på Industrien offentliggjorde i forbindelse med Singer-songwriter festivalen  efterårets koncertprogram.  Sæsonen starter lørdag den 15. september, hvor Dissing & Las Trio står på scenen, og allerede dagen efter er det muligt at opleve børnekoncerten Min mormors gebis

De markante navne

Efterårets program byder på markante musiknavne som HUSH, Bo Evers og Gypsy Vendetta, Poul Krebs og ZIDIDADA. Til disse koncerter har der været forsalg inden offentliggørelse af det samlede program, hvilket har betydet, at koncerten med HUSH er udsolgt. Men det er muligt at komme på venteliste.

Blues og Råstofkoncerter

Resten af programmet rummer koncerter med HP Lange band sammen med James Loveless, samt to RåstofKoncerter som præsenterer kunstnere i det musikalske vækstlag. I efteråret er det muligt at høre Gary Snider og band, som spiller Leonard Cohen sange og LAURSEN og band, der kommer med egen tekst og musik.

Julefrokostkoncert

Sæsonen afsluttes med en julefrokostkoncert i samarbejde med Hotel Aarup Kro, fredag d. 23. november, hvor JOHNMOGENSENLIVE spiller de gode gamle John Mogensen sange.

Læs mere om efteråret koncerter og køb billetter på Musik På Industriens hjemmeside.

Annie Gaardsted Frandsen

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.