Du kan stadig nå at være med i AssensBibliotekernes Bog-bingo konkurrence!

Vores Bog-bingo konkurrence har kørt hele året, men du kan stadig nå at være med, idet fristen for indlevering af svarene først udløber d. 21. januar 2021.

Hvordan er det nu lige, man spiller Bog-bingo?

Vi har lavet en bingoplade med 16 felter med 16 forskellige bogkategorier. For at være med i konkurrencen skal du være fyldt 16 år og have læst 16 bøger i 2020, som passer ind i kategorierne.

Hovedpræmien er en stor, spændende bogpakke. Vinderen findes ved lodtrækning blandt alle, der har fået pladen fuld.

Desuden er der en ”godt kæmpet”-boggave, hvor vi trækker lod blandt alle indkomne forslag – også dem, der ikke har nået at udfylde alle felterne.

Bingopladen kan du enten hente på biblioteket eller printe den fra vores hjemmeside www.assensbib.dk. og aflevere den på biblioteket senest d. 21. januar.

AssensBibliotekerne ønsker alle vore brugere en glædelig jul og et godt nytår.

 

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.