Det sker i 5560 Aarup – uge 39 / 2020

Naturvandring, film, teater og koncerter er nogle af de aktiviteter, vi kan se frem til i den kommende uge.

Biblioteket – Musiklørdag for børn

Så er det igen muligt at synge, danse, hoppe, klappe, spille og lege på Aarup Bibliotek med Barbara, der er musikpædagog. Det foregår lørdag den 19. september. Der er to hold. Et kl. 9.30 og et kl. 10.15. Læs mere om arrangementet og billetter på bibliotekets hjemmeside.

Koncert

Musik på Industrien inviterer lørdag den 19. september til den første koncert på Industrien efter forårets nedlukning. Det er sangeren Jimmy Jørgensen, der indtager scenen kl. 20. Her vil han foruden egne sange bl.a. fortolke store internationale hits som Gnarls Barkleys “Crazy”, “Britney Spears” og “…Baby One More Time”. Læs mere om koncerten  og billetsalg på Musik på Industriens hjemmeside.

Lørdag den 26. september kl. 20 går Led Zeppelin Jam på scenen i biografsalen med forsangeren Thomas Carlsen. Læs mere om bandet og billetsalg på Musik På Industriens hjemmeside.

Kirkekoncert

Lørdag den 26. september kl. 19 er der i Skydebjerg Kirke koncert med Sjølund Kammerkor i anledning af 100 året for Genforeningen.

AFLYST GRUNDET COVID: Naturvandring i Kertedalen

Sund I Aarup inviterer til naturvandring i Kertedalen og på Klakkebjerg søndag d. 20. september kl. 11.00, hvor der startes fra Spejderhytten Skovbrynet, Ørsbjerg Skovvej 21. Der er mulighed for at vælge mellem to ruter, og undervejs vil der være fortællinger om området. Efterfølgende, ca. kl. 14, er der fællesspisning i spejderhytten, hvor Sund i Aarup sammen med Aarup Hotel byder på helstegt pattegris. Læs mere om arrangementet, og tilmelding i Aarup-kalenderen.

Aarup Bio

Frem til onsdag den 23. september er det den meget omtalte film ”Vores mand i Amerika”, som vises i Aarup Bio. Da Danmark besættes af Tyskland 9. april 1940 vælger den danske ambassadør i Washington – Henrik Kauffmann – at gå sine egne veje og nægte at følge ordrer fra det besatte København. Læs mere om filmen og spilletider på biografens hjemmeside.

Fra fredag den 25. til onsdag den 30. september viser Aarup Bio filmen ”Sangklubben”, som handler om udsendte soldaters ægtefæller, der på en militærbase i England, sammen finder trøst og glæde gennem fællessang. Læs mere om filmen og spilletider på biografens hjemmeside.

Teater

Den 24. september indtager Vestfyns Teater scenen på Industrien, med ”Det begynder at blive koldt om fødderne”, der er en munter monolog om døden og de kolde fødder. Læs mere om forestillingen på teaterets hjemmeside.

 Galleriet                                                                                                                                    

Galleriets udstillere i september er keramikeren Laila Holm og maleren Lis Pedersen. Laila Holms keramikskulpturer er inspireret af eventyr og livet i al almindelighed. Eksempler herpå er ”Prinsessen på ærten” og hendes kommentar til grådige spekulanter med værket ”Skuffeselskaber”. Lis Pedersens malerierne er abstrakte og malet med akryl.

Udstillingen kan ses til og med den 25. september i bibliotekets åbningstid. Læs mere om udstillingen på Galleriets hjemmeside.

God fornøjelse den kommende uge.

Annie Gaardsted Frandsen

 

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.