Det sker i 5560 Aarup – november 2021

Stenmesse i den Gamle Aarup Hal

Lørdag den 6. november kl. 10-17 afholdes Stenmesse  Fyn i Aaruphallen.  Messen har deltagelse af udstillere fra ind- og udland og et stort udvalg af smukke krystaller, fossiler, smykkematerialer, smykker mm. Desuden stande med håndlæsning, clairvoyance, englekort med mere.

Byvandring i Aarup

Søndag den 7. november inviterer Sund i Aarup til byvandring fra kl. 10.45-12.45. Turen går til nogle af byens vartegn, hvor der er fortællinger om deres historie. Lokalkendte vil fortælle historier om byens vartegn. Læs mere om arrangementet i Aarup-Kalenderen.

Orienteringsmøde om Kerte Lokalråd

Idégruppen til Kerte Lokalråd indbyder til et orienteringsmøde om mulighederne Mandag den 8. november kl. 19.00-20.30 i Kerte Forsamlingshus. Her vil der ud over idégruppen og Steen Søgaard også deltage Inge Bünning fra Røst der er Rørup Sogns lokalråd. Og så selvfølgelig en masse interesserede borgere fra hele Kerte Sogn. Læs mere om arrangementet i Aarup-Kalenderen.

 Højtlæsning for voksne

Tirsdag den 9. november kl. 13.30 inviterer Aarup Bibliotek igen til hygge og en god historie eller tre. Højtlæsningen varer ca. tre kvarter. Læs mere om arrangementet på bibliotekets hjemmeside.

Aarup Bibliotek

Onsdag den 10. november kl. 15 inviterer Aarup Bibliotek til arrangementet ”Spor i landskabet og i litteraturen”. I efteråret 2021 kan man blive klogere på spor i lokalområde omkring Aarup samt opleve spor i litteraturen i et dynamisk oplæg fra AssensBibliotekerne og Museum Vestfyn. Arrangementet er gratis og uden tilmelding. Læs mere på bibliotekets hjemmeside.

Sangaftener i Rørup

Tirsdag den 10. november kl. 19.30 sætter Lisbeth Nielsen sig klaveret ved klaveret i borgerhuset, og så skal der synges og hygges med kaffe og en masse snak. Aftenen er uforpligtende,  Ingen krav om sangstemme, man kan frit være med, også bare på en lytter ! Tag selv brød med til kaffen. Alle er velkomne. Læs mere om arrangementet  i Rørup NYT.

Aarup Bio

Filmen ”Dune” vises i Aarup Bio fra torsdag den 4. til onsdag den 10. november. For at sikre sin families og sit folks fremtid må Paul Atreides drage afsted på en rejse til universets farligste planet, og der kæmpe om planetens mest dyrebare ressource – et middel, der kan åbne op for menneskehedens største potentiale. Læs mere om filmen og spilletider på biografens hjemmeside.

I weekenden den 6.-7. november viser Aarup Bio filmen ” PAW Patrol”. Paw Patrol må redde dagen, da den nye borgmester Hr. Humdinger i Adventure City eksperimenterer med et spektakulært (og farligt) fyrværkeri og en vejrrobot. Læs mere om filmen og spilletider på biografens hjemmeside.

Fra torsdag den 11. til tirsdag den 16. november viser Aarup Bio Ole Bornedals film om den store danske tragedie under besættelsen. Om morgenen den 21. marts 1945 er nonnerne og skolekammeraterne Rigmor, Eva og Henry fra Den Franske Skole på Frederiksberg klar til at starte skoledagen. Langt derfra på den anden side af Nordsøen gør britiske piloter fra Royal Air Force sig klar til en afgørende mission for den danske modstandsbevægelse. De sætter kurs mod Shellhuset, Gestapos hovedkvarter midt i København. Angrebet lykkes, men ikke langt derfra rammer tragedien. Et fly er styrtet ned tæt ved Den Franske Skole, og branden får de efterfølgende bombefly til at tro, at målet ligger under røgsøjlen. Læs mere om filmen og spilletider på biografens hjemmeside.

Koncerter

Lørdag den 6. november kl. 20 er der jazz-koncert på Industrien, når INDRA Rios-Moore med band igen gæster Aarup. Bandet består udover Benjamin Trærup (sax), af Thomas Sejthen (bas), Søren Bigum (guitar) og Anders Vestergaard (trommer). Koncerten bliver både med egne sange og nye personlige fortolkninger af bl.a David Bowie, Pink Floyd, Steely Dan og Duke Ellington, der forvandles til noget nyt. Læs mere om koncerten på Musik på Industriens hjemmeside.

Søndag den 14. november kl. 15 er der koncert i Orte Kirke med Daniel Waade og Mari Skau.

Søndag den 14. november kl. 20 inviterer Musik PÅ Industrien til skotsk Folkrock, når bandet Skerryvore igen gæster industrien. Læs mere om koncerten og billetkøb på Musik På Industriens hjemmeside.

Arkivernes dag

Lokalhistorisk arkiv i Aarup inviterer til åbent hus lørdag den 13. november kl. 10-14 i forbindelse med Arkivernes dag. Her vil lokalarkivet præsentere en ny udstilling med titlerne: “Possement før og nu”, “Avisnyheder fra 1981” samt “Gamle billeder fra Aarup by på storskærm”. Læs mere om arrangementet på lokalarkivets hjemmeside.

Gudstjenester m.m. i områdets kirker.

Fredag den 5. november

  • Kerte Kirke kl. 17.00: Pandekagegudstjeneste.

Lørdag den 6. november

  • Kerte Kirke kl. 11.00: Dåbsgudstjeneste.

Søndag den 7. november

  • Aarup Kirke kl. 10.15: Gudstjeneste.
  • Orte Kirke kl. 15.00: Alle Helgens gudstjeneste.
  • Padesø Kirke kl. 16.00: Alle Helgens gudstjeneste.
  • Kerte Kirke kl. 17.00: Alle Helgens gudstjeneste.
  • Rørup Kirke kl. 17.00: Alle Helgens gudstjeneste.
  • Skydebjerg Kirke kl. 19.00: Alle Helgens gudstjeneste.
  • Aarup Kirke kl. 19.00: Alle Helgens gudstjeneste.

Søndag den 14. november

  • Aarup Kirke kl. 9.30: Gudstjeneste.
  • Kerte Kirke kl. 10.30: Gudstjeneste.
  • Orte Kirke kl. 15: Koncert.

Aarup Kirke tilbyder endvidere morgensang om fredagen fra kl. 9-10, aftenkor hver tirsdag kl. 19-20.30 samt babysalmesang. Læs mere om arrangementerne på Aarup Kirkes hjemmeside.

God fornøjelse til alle i den kommende tid.

Annie Gaardsted Frandsen

 

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.