Den historiske halvmarathon (3)

Kort over Skydebjerg sogn 1810-1850. Taget fra http://hkpn.gst.dk/

Kort over Skydebjerg sogn 1810-1850. Klik på billedet for at se stor version. Taget fra http://hkpn.gst.dk/

dalsænkningen der engang var en opstemmet sø. Foto:HW

Dalsænkningen der tidligere var en opstemmet sø. Foto:HW

Den opstemmede sø
Tredje etape på vores historiske halvmarathon begynder ved engen lige ved huset Vestergade 40.
Husene ligger flot hævet over dalen på vejens sydside, og på højre side har vi Brende Å og den brede dalsænkning, der engang har været en opstemmet sø. Gamle kort fra 1810-1850 viser, at den i perioden har været ret stor, og at vandspejlet især i vinterperioder har været højt. Senere kort fra 1870-1884 viser et noget lavere vandspejl, og i tiden efter år 1900 ser engen næsten ud som i dag.

 

Skydebjerg vandmølle.  I dag er det privat beboelse. Foto:HW

Skydebjerg vandmølle. I dag er det privat beboelse. Foto:HW

Skydebjerg Vandmølle
I dag ligger der et flot renoveret bindingsværkshus på adressen Vestergade 80.
Men indtil 1884 lå der en vandmølle, Skydebjerg Vandmølle, og den havde i sine velmagtsdage 4 længer. I 1880 var der en møller, to svende, en møllerdreng, en tjenestekarl og en pige ansat, så der må have været stor aktivitet på den tid. Bønderne fra hele området skulle jo have deres korn malet (kværnet), og det var normalt, at man kunne få mad, øl og snaps på stedet, mens man ventede. Og når man kørte hjem dengang var der ingen risiko for promillekontrol, og desuden kunne hestene nok selv finde hjem. Det kan hestekræfterne vist ikke altid i dag.

 

En havørred fanget med kameraet i Brende Å.

En havørred fanget med kameraet i Brende Å. Foto:HS

Op ad Tokeskovvej – ørreder
Vi lader vores halvmarathon fortsætte op ad Tokeskovvej. Få meter oppe ad denne vej passerer vi en solid betonbro over åen. Lige på dette sted foretog amtets folk for få år siden elektrofiskeri for at kontrollere fiskebestanden. Og der var mange store havørreder i deres net, men de blev selvfølgelig sat ud igen. Tidligere kunne man se deres fangster på film via google.
Medvirkende til de mange havørreder var især nedrivningen af dæmningen ved Brende Mølle i Håre længere mod vest. Laksetrapperne og omløbet derude giver nu ørrederne fri passage op mod og forbi vores 150årige by.
Bækørreder er der mange af – det vil flere lystfiskere kunne bevidne.

Man kan være heldig at se en isfugl i dalsænkningen. Her er isfuglen dog fotograferet andetsteds. Foto:Lukasz Lukasik

Man kan være heldig at se en isfugl i dalsænkningen. Her er isfuglen dog fotograferet andetsteds. Foto:Lukasz Lukasik

Fiskehejrer, isfugle og oddere
Og man forstår virkelig, hvorfor fiskene har det godt her, hvor åen har så mange flotte sving. Der er stor iltning af vandet. Fiskeretten her er selvfølgelig privat, men det tager fiskehejrerne ikke hensyn til. Derfor ser man dem tit. Isfugle kan man også have held med at se, og det er en kendt sag, at odderne er vendt tilbage. Men de er sky og ses nok mest, når de ender som trafikofre.
Vi fortsætter nu turen op ad Tokeskovvej, og her møder vi resterne af vandmøllen igen. For en vandmølle skulle jo bruge et omløb, og det kan man se resterne af 30-40 meter efter broen på venstre hånd. Der er nemlig en rende mellem to rækker træer.

H.W.

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.