Gymnastikskole i AB Gymnastik for andet år i træk

Der blev sprunget og leget i de 2 dage gymnastikskolen varede. Foto:MJ

Der blev sprunget og leget i de 2 dage gymnastikskolen varede. Foto:MJ

Der blev sprunget, hoppet, slået vejrmøller, leget og meget mere i Aarup Fritidscenter, da 50 børn i alderen 6-10 år deltog på gymnastikskole i AB Gymnastik, torsdag og fredag i sidste uge (2. og 3. juli. red.).

De to dage viste, at gymnastik er en ferie aktivitet der tiltrækker mange, for AB Gymnastik kunne notere sig en stor succes med sin gymnastikskole, som foreningen for første gang afviklede sidste år i samarbejde med DGI Fyn.

De 21 instruktører havde også sørget for et varieret program, der veksler mellem spring, rytme og leg med indlagte frokost- og drikkepauser. Forplejningen og medaljer til vinter OL på legemodulet er med stor taknemlighed sponsoreret af Pizza Lazzio, Meny, Grøntmanden, Rema 1000, Aarup Bageri, Torup Bakkegård, Jan Lund og STARK.

Som afslutning på de to dages gymnastikskole underholdt børnene de fremmødte forældre med en lille rytmisk opvisning. Derefter viste børnene deres mor og far hvordan man laver koldbøtter og står på hænder. Den sidste energi blev skudt af på vandrutchebanen udendørs i sommervarmen.

Der var hygge og sammenhold på gymnastikskolen. Foto: MJ

Der var hygge og sammenhold på gymnastikskolen. Foto: MJ

Tak til alle for et par fantastiske dage i AB Gymnastik.

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på eller indtaste den på nyhed

 

Bogmærk Permalink.