Aarup BK Håndbold vil gerne sætte fokus på de meget værdsatte frivillige i klubben, og denne gang vil vi præsentere hallens DJ, Brian Trampedach Andreasen
Brian er 36 år, kommer oprindeligt fra Ørbæk, men flyttede til Aarup med sin kæreste, Maja, sidste år i december. Parret valgte Aarup da den, modsat andre små provins byer, er en by med masser af liv og aktivitet, samt en perfekt beliggenhed i forhold til togstation og motorvej
Håndbold har aldrig rigtig fanget Brian, så da han blev slæbt med til kampe, var det ikke selve sporten der var i hans fokus: “Jeg synes der var fed musik i en hal, så jeg kom der for musikken, mens Maja kom der for kampen. En rigtig god kombi.”
Efter et par kampe begyndte håndbolden dog at fange Brian, og specielt stemningen var han vild med. Allerede efter blot en måned som tilflyttere i den nye by, havde den håndboldglade kæreste, Maja, meldt sig som frivillig træner i vores lokale klub. Den vogn hoppede Brian hurtig med på, da det for ham også var vigtigt at byde ind “Frivillighed er med til at gøre, at en by som Aarup ikke dør. Det kræver nogle kræfter, og det kræver nogen der gider at ligge tid i det.” fortæller Brian.
Til trods for at Brian hverken kendte til selve spillereglerne i håndbold eller de uskrevne regler som hal-DJ, så kastede han sig ud i opgaven Han elsker udfordringer, og derfor har han prøvet lidt af hvert som DJ. Brian har været DJ til både private arrangementer, modeshow og så deltog han i karavanen: “Vi Elsker 90’erne”
Til slut spurgte vi Brian, hvad han fandt interesant ved netop Aarup BK Håndbold, og her blev der lagt fokus på den fede stemning, der både er til stede i de sene 3. divisionskampe og til de tidligere morgenkampe for børnene på U11. Selvom at Brian elsker den vilde stemning i Fritidscenteret, ville han dog altid søge efter at få flere folk med til at støtte de røde trøjer
En anden vigtig faktor, som Brian virkelig værdsætter i Aarup BK Håndbold, er sammenholdet, og han vil vove at påstå at frivillighed i den lokale klub, kan være kurren mod ensomhed “Hvis man ellers gør lidt for det selv, så kan man nemt løse det. Der er masser af foreninger, der mangler frivillige, og på den måde lærer man hurtigt nye mennesker at kende, samt udvider man sit netværk.”
Brian tilføjer, at man selv kan bestemme hvor meget tid man vil afsætte, og at man absolut ikke behøver at være ekspert inde for området, for at kunne bidrage til fællesskabet
Så har du lyst til at møde nye mennsker, få kastet dig ud i et nyt område eller bare generelt ville bidrage til fælleskabet i Aarup BK Håndbold, så meld dig som frivillig. Det vil både Brian og resten af os fra klubben være taknemmelige for. Og har du lyst til at møde Brian og måske booke ham til et arrangement, så kan du fange ham i hallen torsdag 9/3, hvor Fynsserie damerne har en vigtig kamp om oprykning, samt fredag d. 10/3, hvor han stiller DJ-pult, røg og lys op til kamp
Ovenstående er taget fra Aarup BK Håndbolds facebookside, hvor du kan finde ydereligere information om Aarup BK Håndbold og arrangementer
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.