Aarup-virksomheder med store overskud

Tempur, Totalbanken og Scankab
Ifølge Fyns Stiftstidende er flere virksomheder i Aarup med på hitlisten over fynske virksomheder, der skaber meget store overskud pr ansat.

Dan-Foam (Tempur) er særdeles højt på listen over største absolutte overskud i 2019, idet virksomheden med knap 300 ansatte har præsteret et overskud på hele 450 mio. kr.

Overskud pr ansat
Når det drejer sig om overskud pr ansat, er virksomheden helt fremme med 1.591.000 kr.

Men Totalbanken har også vist både stor flid og dygtighed med et overskud på 1.025.000 kr. pr ansat, mens Scankab Nordic (også Aarup) ligeledes imponerer med 722.000 kr. i overskud pr ansat.

Totalbanken kåret
Så der er altså god grund til, at den lokale bank i foråret 2020 af EY og Finanswatch blev kåret til årets bank blandt de mindre banker, og det blev bl.a. begrundet med god vækst, mange flere kunder, soliditet, effektivitet og forrentning af egenkapitalen.

H.W./Aarup.dk

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.