Aarup Tennisklub og tennissportens dag (2)

Tennissportens dag er i år den 5. maj, og på den dag kan alle interesserede møde op ved banerne ved Stadionvej 1A, hvor bestyrelse og trænere vil vise de fremmødte, hvor dejlig en sport, der er tale om. Klubben stiller ketsjere og bolde til rådighed, hvis man ikke selv har en, og trænerne er klar med instruktion. Man kan også prøve boldkanonen, der er et slagtræningsredskab.

Dagen starter med træningsopstart for ungdomsholdene fra 10.30 – 11.30, og derefter er der fri træning/spil på banerne med samspil, instruktion og boldkanon.

Ca. kl. 12 lægges der pølser på grillen fra Fyns Gourmetkød (Bredgade 57), og der er øl eller vand til  deltagerne. Dagen slutter officielt kl. 14, men medlemmerne kan selvfølgelig fortsat benytte banerne.

Klubben håber på at se både kendte og nye ansigter, og den minder om, at det aldrig er for sent at starte på tennis.

Kontakt
Formand Martin Juhl Nielsen
Tlf. 30100020

www.aaruptennisklub.dk
Facebook: https://www.facebook.com/aarup.tennisklub/

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.