Nu kan borgerne også blive vaccineret i Assens

Den 12. april er det muligt for borgere at blive vaccineret på et lokalt vaccinationscenter i Assens. Og allerede nu kan borgerne gå ind og booke tid, hvis de har fået en invitation.

Regionen har nemlig besluttet at oprette en række lokale vaccinationscentre heraf ét i Assens.

Centeret kommer til at åbne den 12. april og vil derefter holde åbent hver onsdag med start den 21. april.

Det nye vaccinationstilbud kommer til at ligge på Niels Kjærbyes Vej 9, 5610 Assens.

Det er kun borgere, som har fået en invitation til vaccination, der vil kunne gå ind via vacciner.dk og booke en tid på centeret.
Tiderne bliver fordelt efter først til mølle princippet og ud fra hvor mange doser, der er tilgængeligt.

Kommunen kan desværre ikke hjælpe med tidsbestilling, da dette skal foregå via siden vacciner.dk. Hvis du har brug for hjælp til at booke vaccine kan du kontakte Region Syddanmarks Corona-callcenter på telefon 99 44 07 17. Telefonen er åben fra kl. 8-18.

Til at begynde med vil der kun blive åbnet for tidsbestilling til den 12. april, som er generalprøven på de lokale vaccinationscentre. Herefter vil der blive åbnet nye tider i takt med at vaccinationsdoserne bliver tilgængelige.

Kontaktpersoner:
Michael Bjørn
Direktør for Social og Sundhed
Tlf. 64 74 71 61

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.