Vedtægter for Foreningen Aarup.dk
Paragraf 1. Navn og hjemsted
Stk. 1. Foreningens navn er Aarup.dk
Stk. 2. Foreningen hører hjemme i 5560 Aarup – konkret hos den valgte formand
Paragraf 2. Formål og virksomhed
Stk. 1. Foreningens formål er at styrke sammenhold, erhverv, bosætning, kultur, turisme og markedsføring ved at skabe en platform for formidling af information om 5560 Aarup
Stk. 2. Foreningens aktiviteter dækker området med postnummer 5560 Aarup. Undtagelser herfra kan godkendes af bestyrelsen
Paragraf 3. Medlemmer
Stk. 1. Som medlem kan optages enhver borger, virksomhed, forening eller institution, der har lyst og vilje til at støtte foreningens formål
Stk. 2. Udmeldelse kan ske ved henvendelse til formand eller kasserer
Paragraf 4. Generalforsamling
Stk. 1. Generalforsamlingen, der er øverste myndighed i foreningen, afholdes hvert år senest i marts
Stk. 2. Den indkaldes senest 3 uger før afholdelse, og der angives dagsorden. Indkaldelse sker på hjemmesiden
Stk. 3. Medlemmerne har hver en stemme på generalforsamlingen. Stemmeret opnås ved at betale kontingent senest 3 måneder forinden
Stk. 4. Dagsordenen skal mindst indeholde flg.:
- Valg af dirigent
- Bestyrelsens beretning og plan for det kommende år
- Regnskab
- Indkomne forslag (Forslag sendes skr. til formand senest 5 dage før generalforsamlingen)
- Fastsættelse af kontingent
- Valg af 5 bestyrelsesmedlemmer og en suppleant
- Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen, således der vælges 3 medlemmer i lige år og 2 i ulige år
- Suppleant vælges for 1 år
- Valg af en revisor
- Evt.
Stk. 5. Beslutninger træffes ved alm. flertal. Hvis det ønskes, benyttes skriftlig afstemning.
Stk. 6. Ekstraordinær generalforsamling kan finde sted, når bestyrelsen ønsker det, eller når 1/3 af medlemmerne indsender en skriftligt begrundet anmodning til formanden. Den skal så afholdes senest efter 4 uger og med indkaldelsesfrist på 2 uger
Stk. 7. Vedtægtsændringer kan ske med 2/3 flertal på en generalforsamling, hvor sagen er på dagsordenen
Paragraf 5. Daglig ledelse
Stk. 1. Bestyrelsen har ansvaret for det daglige arbejde
Stk. 2. Bestyrelsen konstituerer sig senest 10 dage efter generalforsamling med flg. poster: Formand, næstformand, kasserer og sekretær
Stk. 3. Bestyrelsen arbejder i overensstemmelse med vedtægterne og generalforsamlingens beslutninger
Stk. 4. Bestyrelsen kan tilknytte hjælpere til konkrete opgaver, evt. mod honorering, og nedsætte arbejdsgrupper
Stk. 5. Bestyrelsens beslutninger føres til protokols
Paragraf 6. Økonomi
Stk. 1. Foreningens regnskab følger kalenderåret
Stk. 2. Kassereren fører regnskab og medlemsregister
Stk. 3. Regnskabet revideres af revisoren inden generalforsamlingen
Stk. 4. Uanmeldt revision kan finde sted
Stk. 5. I økonomiske spørgsmål tegnes foreningen af formand og kasserer i forening
Stk. 6. Foreningens likvider anbringes i lokalt pengeinstitut
Paragraf 7. Hæftelse
Stk. 1. Der påhviler ikke foreningens bestyrelse eller medlemmer nogen personlig hæftelse
Stk. 2. Foreningen hæfter kun med den til enhver tid værende formue
Paragraf 8. Opløsning
Stk. 1. Opløsning kan finde sted med 2/3 flertal på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger.
Stk. 2. Formuen skal da tilfalde et lignende formål i 5560 Aarup efter beslutning på den opløsende generalforsamling
Paragraf 9. Ikrafttræden
Stk. 1. Således vedtaget på den stiftende generalforsamling den 8. januar 2014
Dirigentens underskrift:
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.