Den 10. september 2022 vil velskrevet, energisk og glad musik bevæge publikum i Aaruphallen. Aarup danner nemlig ramme om årets store musikbegivenhed for handicappede: Handicap Grand Prix 2022, og her er 11 bands fra hele landet klar til at indtage scenen.
Når årets store musikbegivenhed Handicap Grand Prix 2022 går i gang i Aarup den 10. september vil det være med bands fra nær og fjern. I år er både Aarhus, Roskilde, Odense, Vesthimmerland, Lolland, Slagelse, Kolding, Hvidovre, Faxe og Brøndby repræsenteret.
”Vi glæder os meget til at arrangere et brag af en musikfest for alle dem, som har lyst til at deltage”, fortæller Henry Petersen
formand for foreningen Musik På Industrien, som sammen med Assens Kommune arrangerer HGP i år.
”Vi er meget stolte af at være med til at arrangere Handicap Grand Prix 2022. For ud over at det er en stor musikbegivenhed, er der nemlig også en masse afledte effekter for både deltagere, arrangører og publikummer. Kultur og musik skaber fællesskaber, sammenhold og livskvalitet både på dagen og i processen op til arrangementet”, fortæller formand for Medborgerskab, Kultur og Beskæftigelsesudvalget, Søren Thomsen.
Det foregår næsten som Dansk Melodi Grand Prix. Men til Handicap Grand Prix er det mennesker som er udviklingshæmmede, der samles om musikken.
I foråret sendte en række bands og solister deres sange ind og herefter blev 11 bands udvalgt til at performe ved Handicap Grand Prix 2022 i Aaruphallen den 10. september 2022.
”Det er en begivenhed, der giver livsglæde, fællesskab og højt humør, og vi kunne se, hvor meget den betød for UNICO og de andre artister, som var på scenen, men også for de mange skønne publikummer, som heppede på deres favoritband”, fortæller Dorte Rasmussen, hjælper for bandet UNICO, som vandt sidste gang, der blev afholdt HGP i 2019.
Vil I vide mere om begivenheden, så tjek www.hgp.dk
For yderligere information:
Ønsker i kontakt til et band eller en solist, så kontakt pressekonsulent Maria Larsen på 40 31 41 28 eller
Hvis I vil koordinere dækning af selve dagen, så kontakt Henry Petersen, som er hovedarrangør. Se alle kontaktoplysninger her:
Søren Thomsen
Formand for Medborgerskab, Kultur og Beskæftigelsesudvalget
Tlf. 22 43 58 82
Katrine West
Kulturkonsulent i Assens Kommune
Tlf. 64 74 64 59
Henry Petersen
Musik på Industrien
Tlf. 23 30 09 02
Dorte Rasmussen
Hjælper for bandet UNICO
Tlf. 29 41 56 10
Oversigt over bands og numre
1. Sunshine Band fra Slagelse med ”Choose the light”
2. Sækken med Hiphoppere fra Odense med ”Hjertet”
3. Jennifer Nielsen fra Lolland med ”Safari”
4. BV2 Band fra Vesthimmerland med
”Der er noget i dit blik”
5. Nydningdrengene fra Kolding med ”Bedste venner”
6. JFK fra Brøndby med ”Livet er en pose øl”
7. The Jess fra Århus med ”Sommer”
8. Bali band fra Odense med ”Free”
9. Regnbuestøv fra Roskilde med ”Sangen til Osvald”
10. White Stars fra Hvidovre med ”Klimakrise”
11. FSU Band fra Faxe med ” Min dør står på klem”
Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.