Det sker i 5560 Aarup – September 2022

Børneteater

Fredag den 9. september kl. 16-16.30 er der børneteater for de 2-5 årige i biografsalen. Opdag Else hedder stykket, der arrangeres af biblioteket og er gratis. Læs mere om arrangementet på bibliotekets hjemmeside.

HGP i Aaruphallen

Lørdag den 10. september afholdes der Handicap Grand Prix (HGP) i Aaruphallen. Sidste gang det blev afholdt – før Corona – i 2019, vandt  UNICO fra Aarup. HGP i Aarup sker i samarbejde mellem Assens Kommune, Musik På Industrien og brugerbandet Unico. Læs mere om arrangementet, program og billetter på Musik På Industriens hjemmeside.

Kerteløbet

Kerteløbet er et kuperet løb med godt afmærkede 5 og 10 km ruter.
Alle kan være med – lige fra begyndere til øvede. Det foregår søndag den 11. september kl. 10 – 11.30. Læs mere om Kerteløbet i Aarup-kalenderen.

Børnefilmklub på Industrien

Så er der atter Børnefilmklub i biografsalen på Industrien  Tirsdag den 20. september kl. 16 vises filmen “Den magiske månerejse” for spor 1. Spor 1 er film for børn i 0. – 2. klasse. Læs mere om filmen på biografens hjemmeside.

Spor 2, der er film for børn i 3. – 6. klasse, kan tirsdag den 27. september kl. 16 se filmen “Robotbror”. Læs mere om filmen for spor 2 på biografens hjemmeside. 

Læs også mere om Børnefilmklubben og billetter på biografens hjemmeside.

Aarup Bio

Fra torsdag den 8. til onsdag den 14. september viser biografen filmen ”Bamse”. Filmen er en hyldest til den folkekære danske musiker Flemming Bamse Jørgensen, og skildrer hans livshistorie. Flemmings adoptivfar ønsker, at Flemming skal overtage familiens fabrik, men til faderens skuffelse vælger Flemming musikken og bliver frontmand i Bamses Venner. En splittet baggrund, der sætter sig dybe spor i Flemmings liv. Læs mere om filmen og spilletider på biografforeningens hjemmeside.

Dernæst fra torsdag den 15. til onsdag den 21. september er det filmen “Bullet Train”, som er på lærredet i biografen. Læs mere om filmen om spilletider på biografens hjemmeside.

Galleriet

Torben Klostergaard og Anne Østergaard udstiller i september i Galleriet på Industrien. Torben Klostergaard støber skulpturer i bronze og Anne Østergaard maler akvareller med mennesker, dyr og lysets bevægelser.  Udstillingen kan ses i bibliotekets åbningstid frem til den 1. oktober.

Koncerter

Silas Bjerregaard spiller koncert på Industrien fredag den 16. september kl. 20. Silas medbringer sin faste wingman, Carl-Erik Riestra på guitar og kor. Udover sine egne numre på dansk, medtager Silas også sine mest populære fortolkninger fra Toppen af Poppen, og et par af de bedste fra Turboweekends arkiv. Læs mere om koncerten og billetter på Musik På Industriens hjemmeside.

Lørdag den 24. september kl. 20 er det Miriam Mandipira o The Soul Family, som står på scenen på Industrien. I løbet af en aften med Miriam Mandipira & The Soul Family kommer man vidt omkring – fra coverversioner af bl.a Kim Larsen, Savage Rose, Amy Winehouse, Gasolin, Etta James til enkelte af Miriams egne sange. Læs mere om koncerten på Musik På Industriens hjemmeside.

God fornøjelse!

Annie Gaardsted Frandsen

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.