Alta – en fantasiroman

af Bjarne B. Pedersen

Bogen ”Alta” er en fantasiroman på ca. 400 sider, og den er skrevet af Bjarne B. Pedersen, der er bosat på adressen Degnegyden 3 i Orte, 5560 Aarup.

Denne bog kan læses af alle fra ca. 11 år, og den foregår i en helt anden verden end den, som vi kender til.

Hovedpersonen er Levia, der flygter mod vest sammen med sit folk, og efter flugten kommer de til en fredelig dal. Hun er i øvrigt ”skovelver”, mens kæresten Dimonos er ”vardiner”.

Man følger deres liv i den fredelige dal, men der er alligevel problemer, som de må kæmpe med. Hun har dog fået nye magiske kræfter, efter at hun blev dronning, og dem havde hun ikke havde før.

Bogen er den første fra Bjarne B. Pedersens hånd, og han har bl.a. brugt den erfaring, som han har fået gennem arbejdet med rollespilsverdenen. Og han regner med at skrive endnu flere bøger.

Han arbejder til daglig som ingeniør og bor på et husmandssted nær Orte. Der arbejder han bl.a. med at opføre et fantasislot. Samtidig har han et værksted for støbning af stearinlys.

Bogen kan bestilles gennem Aarup Boghandel – eller købes på forfatterens adresse. Denne adresse kan findes via annoncen Corra Design her på mediet.

H.W./Aarup.dk

Aarup.dk er ved at lukke ned, så vi modtager ikke nye indlæg.

 

Bogmærk Permalink.